Fondsbørsmeddelelse om opdatering af prospekt for Investeringsforeningen Profil


Investeringsforeningen Profil Invest har opdateret sit prospekt for afdeling
Steffen Rønn Brands. 

I forhold til tidligere prospekt er der sket en ajourføring af regnskabsmæssige
oplysninger. Endvidere er der indsat et nyt afsnit om årlige omkostninger i
procent (ÅOP). 

Det opdaterede prospekt vil kunne rekvireres ved henvendelse på foreningens
kontor. 

Herudover skal det nævnes, at bestyrelsen den 4. december 2007 har besluttet,
at der skal indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i begyndelsen af
2008, hvor det indstilles, at afdeling Steffen Rønn Brands afvikles. Dette
skyldes, at udviklingen i formuestørrelsen bevirker, at driften af afdelingen
på længere sigt ikke vil være optimal for investorerne.