Euroinvestor indgår stærkt partnerskab i Frankrig


Euroinvestor der er en af Skandinaviens førende investorportaler har
indgået partnerskab med den franske internetportal Free, der med 16,9
mio. brugere om måneden, er en af Frankrigs største internetportaler.
Fremover skal Euroinvestor udvikle og drive finanskanalen
www.euroinvestor.fr som en del af Free's portal www.portail.free.fr

"Vi ser et stort potentiale i det franske marked, som med omkring 35
mio. internetbrugere er næsten ti gange så stort som det danske
marked. Antallet af brugere er i stadig vækst og vi ser partnerskabet
med Free som en af de absolut stærkeste alliancer for at udbrede
kendskabet til Euroinvestor i Frankrig. Vi er i dag blandt de førende
investorportaler på nettet i Skandinavien. Vores mål er med tiden at
opnå samme status i en række europæiske lande, herunder Frankrig",
siger CEO Jens Alminde.

Euroinvestor ser partnerskabet som et vigtigt strategisk led i
ambitionen om at øge væksten internationalt via lokale partnerskaber.
Free har i dag 16.9 mio. brugere besøg om måneden og er i Frankrig
kun overgået af portaler som Google, Microsoft og Orange.

Free har valgt Euroinvestor som partner til sin satsning på
investorområdet, idet en del af deres strategi er at anvende
innovative løsninger. Euroinvestor portalen er simpel at bruge,
pålidelig og åben. Styrken af communities og networking iblandt
brugerne anses for at være af betydelig værdi i forhold til andre
portaler, som blot bringer nyheder og kurser.

Som en del af partnerskabet skal Free i fremtiden markedsføre og
sende brugere til www.euroinvestor.fr . Free linker allerede i dag
fra www.portail.free.fr  under menupunktet "Finances" til den nye
fælles finanskanal og vil i de kommende måneder begynde
markedsføringen af www.euroinvestor.fr.

Den nye portal www.euroinvestor.fr er 100 pct. ejet af Euroinvestor.

Mediekontakt
Euroinvestor.com A/S, Jens Alminde, CEO, ja@euroinvestor.com, +45 40
92 00 62

Om Euroinvestor
Euroinvestor er blandt Skandinaviens førende investorportaler.
Euroinvestor ejer og driver investorportaler i Italien, Spanien,
England, Holland, Frankrig, Sverige, Norge og Danmark. Herudover ejer
Euroinvestor 50,1 pct. af Boliga, som er Skandinaviens største
uafhængige boligportal. Boliga driver portaler i Sverige, Norge og
Danmark.

Om Free
Free er med ca. 16,9 mio. brugere Frankrigs fjerde største
internetportal kun overgået af portaler som Google, Microsoft og
Orange. Free er et datterselskab til Iliad S.A., som er blandt
Frankrigs største telekommunikationsselskaber og noteret på Euronext
Paris.