Ændring i storaktionærer i Zepto


First North meddelelse 18/2009                                                  
26. august 2009                                                                 

Ændring i storaktionærer i Zepto                                                
I forlængelse af den gennemførte fortegningsemission i Zepto i juni 2009 afgav  
storaktionær Ree Kredit A/S ved Karsten Ree et pligtmæssigt købstilbud til de   
resterende aktionærer i selskabet. Tilbudsperioden udløb den 25. august 2009 kl.
17.00.                                                                          

I henhold til aktieselskabslovens § 28 a oplyses det, at der ved gennemførelsen 
af det pligtmæssige købstilbud er sket følgende ændringer i selskabets          
storaktionærer:                                                                 

GTM Ltd. besad før købstilbuddet 29,92% af selskabets aktieandel. Denne andel er
efter endt tilbudsperiode 0,00%.                                                

Ree Kredit A/S besad før det pligtmæssige købstilbud 53,16% af selskabets       
aktieandel. Efter endt tilbudsperiode besidder Ree Kredit A/S i dag 83,10% af   
stemmerne og aktiekapitalen i Zepto Computers A/S.                              

Zepto Computers A/S' samlede aktiekapital udgør 2.822.628,40 DKK fordelt på     
7.056.571 aktier á nominelt 0,40 DKK svarende til 7.056.571 stemmerettigheder.  
Selskabet har i dag 994 aktionærer.                                             

For yderligere information kontakt venligst:                                    

Tina Fogh Aagaard, Direktør Karsten Ree Holding ApS                             
Mobil: 29 41 02 30, E-mail Tina@reeholding.dk:                                  

Ole de Leeneer, Vicedirektør Zepto A/S		                                        
Mobil: 61 20 78 38, E-mail: odl@zepto.dk                                        

Zepto's godkendte rådgiver er:                                                  
Schrøder Partners A/S, att.: Gert Mortensen                                     
Kongevejen 153, 2830 Virum                                                      
Email: gm@schroderpartners.dk                                                   
Telefon.: 43 58 33 00                                                           

Om Zepto                                                                        
Zepto, der blev etableret i 2002, producerer og sælger bærbare pc'er og LCD-TV  
og er i dag Europas største producent af bærbare pc'er. Virksomheden har        
hovedsæde i Hedehusene og er desuden repræsenteret i Sverige, Norge, Finland,   
Tyskland, England, Holland, Schweiz, Spanien og Malta. Virksomheden samarbejder 
med en af verdens største notebook producenter, som leverer de bærbare pc'er    
uden harddisk, ram, processorer og anden ekstern lagring. Zepto konfigurerer    
herefter de bærbare pc'er efter kundernes individuelle behov. Ejerne bag        
virksomheden har mere end 20 års erfaring fra IT-branchen indenfor komponenter, 
salg, markedsføring og teknisk service.                                         

Zepto har i juni 2009 gennemført en aktieemission, hvor Ree Kredit A/S med      
Karsten Ree i front opnåede 53,16% af stemmerne og dermed aktiemajoriteten i    
selskabet.                                                                      
For mere information om Zepto besøg www.zepto.com

Attachments

presse_18_2009_storaktionr_ndring_260809.pdf