Indgivelse af egenbegæring om konkurs


First North meddelelse 21/2009                                                  
17. november 2009                                                               

Indgivelse af egenbegæring om konkurs
                                      
Zepto Computers A/S bestyrelse har på et bestyrelsesmøde i dag besluttet at     
indgive egen konkursbegæring mod Zepto Computers A/S.                           

Baggrunden for beslutningen er som offentliggjort i First North meddelelse nr.  
20/2009, at selskabet ikke har kunnet opnå de forventede resultater og          
bestyrelsen finder, at selskabet ikke forsvarligt kan drives videre under de    
nuværende økonomiske forudsætninger.                                            

Da det ikke har været muligt at fremskaffe yderligere finansiering til          
selskabet, har bestyrelsen set sig nødsaget til at tage ovenfor anførte skridt. 

Bestyrelsen forventer, at Sø- og Handelsretten i København vil behandle         
konkursbegæringen snarest muligt og udmelde en kurator, der herefter vil udgøre 
ledelsen af selskabet.                                                          

Bestyrelsen anerkender, at selskabets daglige ledelse har gjort en stor og      
kompetent indsats for at redde virksomheden, men på trods heraf, har det ikke   
været muligt at gennemføre den nødvendige turnaround af virksomheden.           

First North er samtidig med nærværende meddelelse blevet anmodet om             
øjeblikkeligt at suspendere al handel med selskabets aktier.                    

Så snart yderligere oplysninger foreligger, vil selskabet straks offentliggøre  
disse.                                                                          

For yderligere information kontakt venligst:                                    

Direktør Karsten Ree,                                                           
Tlf. Nr. 88 33 60 11                                                            

Zepto's godkendte rådgiver er:                                                  
Schrøder Partners A/S, att.: Gert Mortensen                                     
Kongevejen 153, 2830 Virum                                                      
Email: gm@schroderpartners.dk                                                   
Telefon.: 43 58 33 00