Obligationsejermøde. Dagsorden og bilag.


Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 27.
januar 2010 


Ifølge aftale med HSH Nordbank AG Copenhagen Branch som Obligationsbank og
CorpNordic Denmark A/S som Special Servicer skal vi hermed offentliggøre
nedenstående indkaldelse til obligationsjermøde. 

Indkaldelsen vil i overensstemmelse med prospektet blive offentliggjort i
dagspressen og i statstidende. 

Indkaldelse til Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af
Landic Property Bonds VI (Sverige) A/S (fondskoder for Obligationerne er
DK0030005400 & DK0030005590) 

I denne indkaldelse er anvendt de samme definitioner som i Prospektet af 27.
juni 2005 vedrørende Keops Ejendomsobligationer VI (Sverige) A/S (nu Landic
Property Bonds VI (Sverige) A/S). 

HSH Nordbank AG Copenhagen Branch som Obligationsbank og CorpNordic Denmark A/S
som Special Servicer indkalder hermed samtlige ejere af obligationer udstedt af
Landic Property Bonds VI (Sverige) A/S på nominelt DKK 60.000.000, Keops
EjendomsObligationer VI 2012, fondskode DK0030005400, og nominelt DKK
263.000.000, Keops EjendomsObligationer VI 2015, fondskode DK0030005590, til
Obligationsejermøde 

tirsdag den 9. februar 2010, kl. 12:30

Kl. 12.30	Registrering
Kl. 13.00	Mødet starter

Mødet afholdes hos

Deloitte 
Weidekampsgade 6 
2300 København S 

Dagsorden til mødet
1.	Valg af dirigent
2.	Baggrund for indkaldelse til Obligationsejermøde
- Salg af Datterselskaberne
3.	Redegørelse fra Udsteder
4.	Præsentation og gennemgang af aftale om salg af Datterselskaberne
("Transaktionen") og principperne for fordeling af provenuet fra dette salg
mellem de sikrede og usikrede krav, jf. præsentation vedlagt som BILAG 1 hertil 
5.	Stillingtagen til anmodning fra Udsteder om (i) godkendelse af Transaktionen
med de heraf følgende konsekvensændringer af Obligationsvilkårene samt (ii)
godkendelse af Proceeds Allocation and Claims Settlement Agreement, jf. BILAG 2
hertil 
6.	Eventuelt

Det bemærkes, at forslaget under dagsordenens punkt 5 alene kan gennemføres,
såfremt mindst 2/3 af de stemmeberettigede Obligationer er repræsenteret på
Obligationsejermødet, og at alle fremmødte stemmer for. 

For at deltage i mødet skal ejerskab af Obligationerne dokumenteres ved
forevisning af depotudskrift fra Værdipapircentralen eller et kontoførende
pengeinstitut. Depotudskriften må ikke være mere end 5 dage gammel. 

Obligationsejere, der ikke har mulighed for at deltage i Obligationsejermødet,
kan benytte sig af den fuldmagt, der er vedhæftet denne indkaldelse. Hvis man
deltager i henhold til fuldmagt, skal man sørge for at sende dokumentation til
den befuldmægtigede forud for Obligationsejermødet i form af en depotudskrift
fra Værdipapircentralen eller et kontoførende pengeinstitut, som ikke må være
dateret mere end 5 dage før Obligationsejermødet samt dokumentation for
tegningsregler (i form af sammenskrevet resume fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen), såfremt fuldmagtsgiver er et selskab. Fuldmagten skal
endvidere være påført vitterlighedsvidner. 

Deltagelse i Obligationsejermødet bedes venligst meddelt til
bbr@hsh-nordbank.dk eller til HSH Nordbank AG, Att.: Birthe Brosolat, Kalvebod
Brygge 39-41, DK-1560 København V senest den 3. februar 2010. 


HSH Nordbank AG	CorpNordic Denmark A/S


Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsen ved Klaus T.W.
Lund på telefon 88 33 48 00 eller til Udsteders finansielle rådgiver, Helle M.
Breinholt fra Breinholt Consulting A/S på telefon 36 30 80 89.

Attachments

fbm_55_dk_samlet.pdf