First North meddelelse nr. 57 - 7. april 2010 - Offentliggørelse af Danventures A/S årsregnskab 2009


First North meddelelse nr. 57 - 7. april 2010

Offentliggørelse af Danventures A/S årsregnskab 2009 
Som nævnt i First North meddelelse nr. 56 indeholdt den vedlagte årsrapport for
Dan-ventures A/S ikke sammenligningstal for 2007. Denne fejl er nu rettet i den
opdaterede årsrapport. 

Det finansielle resultat i denne meddelelse relaterer til Danventures A/S
(Danventures), Danmark som sammen med Swirlnet A/S, det 50% ejede Akte
Immobilen GmbH (af-hændet i regnskabsåret) og de 50% ejede tre selskaber med
aktiviteter i Rusland: Russian Forest Industry ApS, Russian Wood Industry ApS
og Russian Building Industry ApS udgør pr. 31.12.2009 alle koncernens
aktiviteter. 
Selskabets regnskab, som er revideret af Ernst & Young blev godkendt af den
samlede bestyrelse den 29. marts 2010. 

Den fulde årsrapport er tilgængelig på http://www.Danventures.com pr. onsdag
den 7. april 2010 og vedlægges endvidere nærværende First North meddelelse. 
Væsentlige begivenheder for Danventures A/S i regnskabsåret 

Danventures' strategi med at udbygge porteføljeselskaber og indgå strategisk
samarbejde med relevante partnere fortsatte i 2009. Danventures A/S og
Schaumann Holding A/S indgik den 26. juni 2009 et strategisk samarbejde om
udvikling af Danventures A/S' tre danske datterselskaber, der i hver sit
russiske ZAO datterselskab havde aktiviteter i Rus-land. Danventures A/S
overdrog 50% af anparterne i de tre nævnte danske datterselska-ber og modtog
som betaling ca. 1% af aktierne i det børsnoterede selskab Schaumann Properties
A/S, svarende til 1.000.000 stk. aktier i Schaumann Properties A/S. 

Udviklingen af de ovennævnte de russiske forretningsområder var imidlertid en
betydelig likviditetsmæssig udfordring for Danventures A/S, hvorfor bestyrelsen
samtidigt beslut-tede at godkende et købstilbud fra Holten A/S om at
tilbagekøbe Danventures A/S' porte-følje af aktier i selskabet Akte Immobilien
GmbH. Derved kunne det ledelsesmæssige fo-kus på de russiske aktiviteter
fastholdes og samtidig bidrog salget til at give Danventures A/S yderligere
likviditet. 

Væsentlige begivenheder for Swirlnet A/S i regnskabsåret
Aktiviteterne i datterselskabet Swirlnet var begrænsede og koncentreret om en
markeds-føringsindsats i Norge og Sverige, hvor Swirlnet havde etablerede
forhandlere. 
 
Swirlnet A/S indgik således den 28. december 2009 en aftale med den svenske
forhand-ler, Concept Träningsredskap AB (Concept)om salg af produktions - og
markedsførings-rettighederne for Swirlspin løsninger til fitness centre.
Concept kan dermed varetage den fremtidige udvikling, produktion og
markedsføring af Swirlspin produkterne til fitness-centre og
sundhedsindustrien. 

Videreudviklingen af Swirlspin produkterne vil dog fortsat ske ud fra Swirlnets
hidtidige kontor i København. 

Aftalen sikrer, at Swirlnet A/S fremover kan fokusere udviklingen på øvrige
produkt-segmenter. 

Aktiviterne i de øvrige selskaber

Russian Forest Industry ApS ejer 100% ZAO RFI, der har færdigforhandlet
lejerettigheder til en større skov i Ural bjergene. Der forhandles med
interesserede investorer. 

Russian Wood Industry ApS ejer 100% ZAO RWI, der arbejder med delprojekteringen
af en ”woodwool” fabrik. 

Russian Building Industry ApS ejer 100% ZAO RBI, der forbereder byggearbejder i
Ufa området. 

Danventures  Inc., har pt. ingen aktiviteter.

Økonomisk status for Danventures A/S pr. 31. december 2009
Danventures A/S' reviderede resultatopgørelse for regnskabsåret 1. januar 2009
- 31. december 2009 udviser et resultat efter skat på -758 tkr. (regnskabsåret
2008:- -4583 tkr ). 

Indtægterne på 4.633 tkr. i selskabet kom hovedsagligt fra salget af
aktieporteføljen i Akte Immobilien GmbH for 4.500 tkr. Kursregulering af
aktieporteføljen i Schaumann Properties A/S påførte Danventures A/S finansielle
omkostninger på 4.791 tkr. 

Selskabets egenkapital pr. 31. december 2009 udgør 1.518 tkr.. (31. december
2008: 2.277 tkr). 

Selskabets ledelse betragter resultatet og egenkapitalen som
ikke-tilfredsstillende. 

Det skal i øvrigt oplyses, at det gennemsnitlige antal ansatte i Danventures
A/S' selskaber var 3 i 2009, 12 i 2008 og 25 i 2007. 
Hoved- og nøgletal for koncernen
 
Se vedlagte regnskab 

Forventninger til 2010
Grundet vanskeligheder med finansieringen af udviklingen af de russiske
selskaber blev det strategiske samarbejde med Schaumann Holding A/S den 25.
februar 2010 ophævet og erstattet af et løsere ikke-strategisk samarbejde.
Danventures A/S tilbagekøbte fra Schaumann Holding A/S 50 % af anparterne i
Russian Forest Industry ApS, således at Danventures fik 100 % ejerskab af dette
selskab. Danventures A/S solgte til gengæld til Schaumann Holding A/S 50 % af
anparterne i hhv. Russian Wood Industry ApS og Russian Building Industry ApS. 
 
Der henvises i øvrigt til First North meddelelse nr. 55 om dette.

Den kraftige omkostningsreduktion, der blev påbegyndt i 2008, er nu afsluttet,
og om-kostningerne er bragt i overensstemmelse med organisationens ønskede
aktivitetsniveau. 

Selskabet følger dog meget nøje udviklingen i den løbende likviditet gennem en
stram styring og løbende rapporter om likviditeten. 
Der forventes et resultat på niveau med resultatet i 2009.

Selskabets aktiebesiddelser i selskabet

Selskabet har ingen beholdning af egne aktier.

Bestyrelsen og direktionens direkte og indirekte aktiebesiddelser i selskabet
per 31/12 2009: 

Henrik Holten Hansen ejer nominelt 8.419.272 kr. aktier i selskabet via Holten
A/S. 
Bestyrelsesformand Niels Adler-Nissen ejer nominelt 50.000 kr. aktier i
selskabet. 
Bestyrelsesmedlem Jacob Thierry-Carstensen ejer nominelt 25.000 kr. aktier i
selskabet. 
                                                                                
Certified Adviser og dennes relevante medarbejderes samlede eller indirekte
aktiebesiddelser i Selskabet per 31/12 2009: 

Per Vestergaard, CDI Danmark ApS, har ingen aktier i Selskabet 
Jakob H. Havsteen, CDI Danmark ApS, har ingen aktier i Selskabet

Finanskalender

Generalforsamling torsdag den 6. maj, 2010 
Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2010 mandag den 30. august 2010    
Årsrapport 2010: mandag den 28. marts 2011.

Om Danventures A/S

Danventures A/S' formål er handel med og investering i nystartede og etablerede
virksomheder samt hermed beslægtet virksomhed.

Yderligere information: 

Direktør Henrik Holten Hansen Danventures A/S, Frederiksdalsvej 138, 2850 Virum
Tlf. 26 16 66 16, e-mail hh@danventures.dk, www.Danventures.com 

Per Vestergaard, Certified Adviser, CDI Danmark ApS, Tlf.: +45 2176 4317
Jakob H. Havsteen, Certified Adviser, CDI Danmark ApS, Telf. + 45 2014 8645.

Attachments

danventures_r09.pdf