Referat fra ordinær generalforsamling


Offentliggjort til NASDAQ OMX Copenhagen via Company News Service den 5. maj
2010 


Referat fra ordinær generalforsamling

Selskabet har afholdt ordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

Dagsorden 

1.	Valg af dirigent
2.	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
3.	Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
4.	Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold
til den godkendte årsrapport 
5.	Valg af medlemmer til bestyrelsen
6.	Valg af revisor
7.	Ændring af vedtægter
8.	Eventuelt

Ad pkt. 1 	Valg af dirigent
Som dirigent valgtes advokat Andreas Antoniades, der konstaterede, at den
samlede aktiekapital var repræsenteret ved fuldmagt. Dirigenten konstaterede
endvidere med generalforsamlingens tilslutning, at generalforsamlingen var
lovligt indvarslet og beslutningsdygtig vedrørende alle punkter på dagsordenen. 

Ad pkt. 2 	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
Bestyrelsen aflagde beretning i overensstemmelse med årsrapporten.
Generalforsamlingen tog beretningen til efterretning. 

Ad pkt. 3 	Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
Årsrapporten blev gennemgået. Årsrapporten afspejler, at der i foråret 2010 er
vedtaget en realisering af selskabets ejendomsportefølje i Sverige og en hermed
forbunden afvikling af gæld, herunder obligationsgæld. Værdierne i årsrapporten
afspejler dette. 

Generalforsamlingen godkendte årsrapporten.

Ad pkt. 4 	Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold
til det godkendte regnskab. 
Bestyrelsen foreslår året underskud på 21.935 t.kr. overført til følgende
regnskabsår. Egenkapitalen udgør herefter 0 kr. 

Generalforsamlingen godkendte disponeringen af resultatet.

Ad pkt. 5 	Valg af medlemmer til bestyrelsen.
Hans Christian Melgaard og Klaus Lund udtræder af bestyrelsen. 

På baggrund af den igangværende indfrielse og af-notering af de af selskabet
udstedte børsnoterede obligationer, finder aktionærerne det hensigtsmæssigt, at
kuratellet i aktionærernes konkursboer indvælges i bestyrelsen med henblik på
at sikre en smidig overgang til den planlagte likvidation af selskabet. 



Bestyrelsen foreslås derfor sammensat som følger: 
- 	advokat Michael Ziegler
- 	advokat Søren Aamann Jensen
- 	advokat Troels Tuxen

Generalforsamlingen godkendte den nye bestyrelses sammensætning.

Ad pkt. 6	Valg af revisor.

Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab var indstillede på genvalg.
Generalforsamlingen genvalgte revisor.

Ad pkt. 7 	Ændring af vedtægter

De foreslåede vedtægtsændringer, som primært skyldes ikrafttrædelse af ny
selskabslov, blev gennemgået. 

Generalforsamlingen godkendte de foreslåede ændringer af selskabets vedtægter.

Ad pkt. 8	Eventuelt

Ingen emner til behandling.

-oOo-

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til at søge det vedtagne registreret
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i den forbindelse foretagne sådanne
redaktionelle ændringer, som Styrelsen måtte kræve for at opnå registrering. 

Således passeret.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med advokat Michael
Ziegler som ny formand. Som erstatning for Klaus Lund, der udtræder af
direktionen, udnævnte bestyrelsen advokat Troels Tuxen. 

Bestyrelsen

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til advokat Andreas Antoniades
på telefon 7227 0000.

Attachments

fbm_63_dk.pdf