Property Bonds VIII (Sverige II) A/S, CVR-nr. 29 21 33 64 (“Selskabet”) - Indgåelse af mægleraftale


Property Bonds VIII-koncernen gennemgik i 2010 en større restrukturering af
gælden i den samlede struktur. I forbindelse med restruktureringen forpligtede
seniorlångiverne sig frem til d. 9. februar 2011 til ikke at opsige lånet
sikret ved de foranstående prioriteter på grund af brud på Loan-to-Value
bestemmelserne. 

Selskabet har i en længere periode været i dialog med seniorlångiverne omkring
udløb af låneaftalen. Som anført i halvårsmeddelelsen har Selskabet samtidigt
undersøgt alternativer til en refinansiering. 

Som anført i fondsbørsmeddelelse nr. 65 af 7. oktober har Selskabet som følge
af den i markedet udviste interesse for porteføljens ejendomme undersøgt
muligheden for et salg af alle porteføljens ejendomme. På baggrund af dette har
Selskabet nu indgået mægleraftale med Tenzing AB om at forestå et evt. salg af
porteføljen. 



Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Palle
Gyldenløve på telefon +45 4333 8000. 

Yderligere information om Property Bonds VIII A/S kan findes på selskabets
hjemmeside, www.propertybondsVIII.dk. 

Attachments

fbm_66_salgsproces dk.pdf