Ledelsesændringer


Den 20. december 2010 blev der afholdt bestyrelsesmøde i Scandinavian Properties A/S ("Selskabet"). På bestyrelsesmødet blev det besluttet at udnævne Erik Bresling som administrerende direktør for Selskabet. Erik Bresling afløser Selskabets nuværende administrerende direktør Hans Thygesen med virkning fra 21. december 2010.

Erik Bresling er 57 år og uddannet civiløkonom. Erik Bresling er medlem af Selskabets bestyrelse og direktør i ejendomsselskabet C & L Group A/S. Erik Bresling har mange års erfaring med ejendomsinvesteringer i Danmark og udlandet og har kompetencer inden for ejendomshandel, optimering af ejendomsdrift samt finansiering.

Bestyrelsesmedlem, Michael Hansen, har meddelt, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen på førstkommende generalforsamling. Selskabet vil i indkaldelsen til generalforsamlingen præsentere en ny kandidat.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Selskabets administrator på telefon 81 100 800.

 

Med venlig hilsen

Scandinavian Properties A/S

 

Kim Lautrup

Bestyrelsesformand


Attachments

Selskabsmeddelelse 211210 nr 44.pdf