Selskabsmeddelelse


Nasdaq OMX Copenhagen A/S

Udstederrelationer

Nicolai Plads 6

1107 København K

 

30. marts 2011

 

Selskabsmeddelelse – Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST

Bestyrelserne i Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST har på foreningernes ordinære generalforsamling, som afholdes den 31. marts 2011, fremsat forslag om fusion af Investerings­foreningen Sparinvest (den fortsæt­tende forening) med Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placerings­forenin­gen EgnsINVEST (de ophørende foreninger) samt i forbindelse hermed fusioner af en række afdelinger i disse foreninger i overensstemmelse med foreningernes fælles fusionsplaner og –redegørelser offentliggjort den 23. februar 2011 via NASDAQ OMX Copenhagen A/S og foreningernes hjemmesider.

Bestyrelserne henviser til tidligere indrykket fondsbørsmeddelelse af 16. marts 2011 om indkaldelse til ordinær generalforsamling i Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST, hvor dagsorden og det fuldstændige forslag tillige fremgår.

Såfremt foreningsfusionerne og afdelingsfusionerne vedtages behørigt på foreningernes general­forsamlinger samt efterfølgende godkendes af de relevante myndigheder, vil medlemmernes andele i de ophørende foreninger og afdelinger blive ombyttet på følgende vis:

  • Medlemmerne i Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST vil i forbindelse med fusionerne som vederlag for deres nuværende andele modtage andele i Investeringsforeningen Sparinvest. Beregningen af vederlaget vil ske på grundlag af den indre værdi af de fusionerende foreninger og deres tilhørende afdelinger opgjort i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investerings­ordninger m.v. samt bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger m.v. på ombytningsdagen.

 

  • Medlemmerne i de afdelinger, der fusioneres i forbindelse med foreningernes fusioner, vil modtage andele i den fortsættende afdeling svarende til den forholdsmæssige indre værdi pr. for­eningsandel af den/de ophørende afdeling(er) sammenholdt med den indre værdi pr. fore­nings­andel af den fortsættende afdeling på ombytningsdagen, som nærmere specificeret i fusions­­planerne og -redegørelserne. Medlemmerne i de afdelinger i Investeringsforeningen EgnsINVEST, der ikke fusioneres med andre afdelinger i forbindelse med fusionerne, modtager som vederlag for deres nuværende andele et tilsvarende antal andele med en tilsvarende indre værdi i de afdelinger, der videreføres uændret som afdelinger i Investeringsforeningen Sparin­vest.

Investerings­foreningen Sparinvest, Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST har i fælleskab udarbejdet en tidsplan for opgørelse og ombytning af medlemmernes andele. Se venligst vedhæftede tidsplan.

Det bemærkes, at hvis de relevante myndigheders godkendelse af fusionerne ikke foreligger i tide i forhold til gennemførelse af den foreslåede tidsplan, vil bestyrelserne i Investerings­foreningen Sparinvest, Investeringsforeningen EgnsINVEST og Placeringsforeningen EgnsINVEST fastsætte nye datoer for opgørelse og ombytning. I så fald vil foreningerne offentliggøre en ny tidsplan via NASDAQ OMX Copenhagen A/S samt foreningernes hjemmesider.

Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør Jacob Snedker.

 

 

 

Med venlig hilsen

EgnsINVEST Investeringsforvaltningsselskab A/S

direktør, Jacob Snedker

 

 


Attachments

Tidsplan for opgrelse og ombytning30032011.pdf