Købstilbud på Thrane & Thrane - Forlængelse af Tilbudsperioden


Tillæg II til Tilbudsdokumentet - Forlængelse af Tilbudsperioden

Tillæg II til Tilbudsdokumentet dateret 19. april 2012 vedrørende det frivillige offentlige købstilbud til Aktionærerne og Warrantindehaverne i Thrane & Thrane A/S med senere ændringer ved Tillæg I dateret 3. maj 2012.

De definitioner, der anvendes i dette Tillæg II, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.

Resumé af ændringerne: Punkt 1.6 og 3.4: Tilbudsperiode: Tilbudsperioden forlænges med fire uger til udløb mandag den 18. juni 2012.

Den 19. april 2012 fremsatte Lockman Electronic Holdings, der er et 100 % ejet datterselskab af Cobham, et frivilligt offentligt købstilbud til Aktionærerne og Warrantindehaverne i Thrane & Thrane i henhold til Tilbudsdokumentets vilkår og betingelser. Den 3. maj 2012 offentliggjorde Lockman Electronic Holdings Tillæg I til Tilbudsdokumentet.

I lyset af oplysninger fra Thrane & Thrane er Lockman Electronic Holdings i gang med at sikre, at de sædvanlige anmeldelser til konkurrencemyndigheder er blevet foretaget. I henhold til punkt 3.9 (v) i Tilbudsdokumentet (og tilhørende fodnote 2) er Tilbuddet betinget af gennemførelse af påkrævede undersøgelser, idet Lockman Electronic Holdings vil foretage pligtmæssige anmeldelser i de jurisdiktioner, hvor det ved, at sådanne anmeldelser er påkrævet.

Lockman Electronic Holdings har på grund af ovennævnte udestående forhold besluttet at forlænge Tilbudsperioden med fire uger. Tilbudsperioden udløber den 18. juni 2012 kl. 20:00 dansk tid (for Aktionærer) og kl. 12:00 dansk tid (for Warrantindehavere). Tilbudsperioden kan dog forlænges ved offentliggørelse af et Tillæg i overensstemmelse med Overtagelsesbekendtgørelsens § 15 og som anført i Tilbudsdokumentet.

Offentliggørelsen af resultatet af Købstilbuddet forventes udsendt senest torsdag den 21. juni 2012. Lockman Electronic Holdings forventer, at afregning vil ske senest mandag den 25. juni 2012.

Alle Købstilbuddets øvrige vilkår og betingelser som angivet i Tilbudsdokumentet og Tillæg I er uændrede.

Aktionærer og Warrantindehavere i Thrane & Thrane, der allerede har fremsendt acceptblanketten, behøver ikke foretage sig noget. Aktionærer og Warrantindehavere i Thrane & Thrane, der ikke har fremsendt acceptblanketten, og som ønsker at acceptere Købstilbuddet med senere ændringer ved Tillæg I og dette Tillæg II, skal følge de instrukser, der er angivet i Tilbudsdokumentets afsnit 3.5 og 3.6.

Dette Tillæg II skal læses i sammenhæng med Tilbudsdokumentet, Tillæg I og tilhørende dokumenter. Disse dokumenter indeholder vigtig information.

Dorset, den 21. maj 2012

På vegne af Lockman Electronic Holdings

John F. Devaney

Bestyrelsesformand, Cobham plc

Warren G. Tucker

Director, Lockman Electronic Holdings Ltd.

Vigtige meddelelser

Ingen juridiske eller fysiske personer er bemyndiget til at afgive nogen oplysninger eller erklæringer på vegne af Lockman Electronic Holdings eller Cobham om Købstilbuddet, som ikke er indeholdt i dette Tillæg II. Sådanne oplysninger eller erklæringer kan i givet fald ikke betragtes som værende godkendt af Lockman Electronic Holdings eller Cobham. Fremsættelsen af dette Købstilbud skal under ingen omstændigheder betragtes som en tilkendegivelse af, at der ikke er sket ændringer i Cobhams, Lockman Electronic Holdings' eller Thrane & Thranes forhold siden datoen for Tilbudsdokumentet, Tillæg I eller dette Tillæg II, eller at oplysningerne i Tilbudsdokumentet, Tillæg I eller dette Tillæg II eller de dokumenter, der henvises til heri, er korrekte på noget tidspunkt efter datoen for dette dokument eller de pågældende dokumenter.

Købstilbuddet fremsættes hverken direkte eller indirekte i, til eller fra Canada, Australien, Japan eller Sydafrika eller nogen anden Udelukket Jurisdiktion, og Købstilbuddet gælder ikke og kan ikke accepteres fra Canada, Australien, Japan eller Sydafrika eller nogen anden Udelukket Jurisdiktion.

Dette Tillæg II er udarbejdet på dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versioner er den danske version gældende.

Dette Tillæg II kan indeholde udsagn vedrørende fremtidige forhold eller hændelser, herunder udsagn om fremtidige resultater, vækst eller andre forventninger vedrørende udvikling og fordele, der er forbundet med Købstilbuddet. Sådanne udsagn kan generelt, men ikke altid, kendes på brugen af ord som “forudser”, “antager”, “forventer”, “planlægger”, “vil”, “agter”, “vurderer”, “skønner” eller lignende udtryk. Fremadrettede udsagn er i sagens natur behæftet med risici og usikkerhed, da de vedrører hændelser og afhænger af omstændigheder, som vil forekomme i fremtiden. Der kan ikke gives sikkerhed for, at de faktiske resultater ikke vil afvige, muligvis væsentligt, fra dem, der udtrykkeligt eller underforstået er indeholdt i sådanne fremadrettede udsagn, som følge af flere forhold, hvoraf mange er uden for Cobhams, Lockman Electronic Holdings eller Thrane & Thranes kontrol, herunder følgerne af ændringer i generelle økonomiske forhold, renteniveau, udsving i efterspørgslen efter Cobhams eller Thrane & Thranes produkter, konkurrenceforhold, den teknologiske udvikling, medarbejderforhold, lovgivning, valutakurser og eventuelt behov for øgede investeringer (herunder investeringer, der måtte følge af øget efterspørgsel, nye forretningsmuligheder og udvikling af ny teknologi) og manglende evne til at opnå de forventede fordele ved den foreslåede sammenlægning af Cobham og Thrane & Thrane.


Attachments