Property Bonds VIII (Sverige II) A/S, CVR-nr. 29 21 33 64 (“Selskabet”) Referat af ordinær generalforsamling


 

Selskabsmeddelelse nr. 87 – Offentliggjort den 24. Maj 2012

 

Property Bonds VIII (Sverige II) A/S, CVR-nr. 29 21 33 64 (“Selskabet”)

Referat af ordinær generalforsamling

 

Torsdag den 24. maj 2012 afholdtes ordinær generalforsamling i Property Bonds VIII (Sverige II) A/S med følgende dagsorden:

Dagsorden 

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
  3. Forelæggelse af årsrapport til godkendelse
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
  5. Fastsættelse af honorar til bestyrelsen for 2012
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
    • Bestyrelsen består af følgende personer, som alle er på valg og genopstiller:
      • Palle Gyldenløve (formand)
      • Niels Peter Nielsen
      • Ole Vagner
  7. Valg af revisor
  8. Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til dirigenten til at foretage registrering af det vedtagne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
  9. Eventuelt

 

Ad 1, Valg af dirigent:

Til dirigent valgtes Niels Peter Nielsen.
 
Dirigenten konstaterede, at 48,4% af den samlede aktiekapital var repræsenteret, heraf var 1,5% via fuldmagt til bestyrelsen, og 46,9% var via instruksfuldmagt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var beslutningsdygtig og lovligt indkaldt. Ingen havde indvendinger mod generalforsamlingens lovlighed.  

 

Ad 2, Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år:

Bestyrelsesformanden berettede om Selskabets virksomhed i det forløbne år og henviste i øvrigt til ledelsesberetningen i årsregnskabet.

 

Ad 3, Forelæggelse af årsrapport til godkendelse:

Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt ensstemmigt og med samtlige stemmer.

 

Ad 4, Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport:

Bestyrelsen foreslog, at årets resultat overføres til næste regnskabsår. Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer.

 

Ad 5, Fastsættelse af honorar til bestyrelsen for 2012:

Bestyrelsen foreslog, at bestyrelseshonoraret forbliver uændret i forhold til 2011. Det samlede honorar for 2012 vil således andrage DKK 140.000. Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer.

 

Ad 6, Valg af medlemmer til bestyrelsen:

Hele bestyrelsen var på valg. Til bestyrelsen blev Palle Gyldenløve, Niels Peter Nielsen og Ole Vagner alle genvalgt enstemmigt og med samtlige stemmer.

Under henvisning til selskabslovens § 120, stk. 3 henviste dirigenten til oversigt fra de opstillede personer over deres ledelseshverv i andre danske og udenlandske erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra 100% ejede datterselskaber, i årsrapportens note 19.

 

Ad 7, Valg af revisor:

Deloitte Statsautoriserede Revisionsaktieselskab blev genvalgt ensstemmigt og med samtlige stemmer.

 

Ad 8, Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til dirigenten til at foretage registrering af det vedtagne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer.

 

Ad 9, Eventuelt:

Der var intet til behandling under eventuelt.

 

Bestyrelsesformanden takkede for fremmødet.

 

24 maj 2012,

 

 

______________________

Niels Peter Nielsen

dirigent

 

 

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand Palle Gyldenløve på telefon +45 4333 8000.

Yderligere information om Property Bonds VIII A/S kan findes på selskabets hjemmeside, www.propertybondsVIII.dk.


Attachments