Forløb af ordinær generalforsamling den 29. april 2013


Hellerup, 2013-04-30 14:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Den 29. april 2013, klokken 16.00, blev der i henhold til vedtægternes pkt. 11, stk. 2, afholdt ordinær generalforsamling i Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a., hos Cura Management, på adressen Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup.

Bestyrelsen havde i henhold til vedtægternes pkt. 11, stk. 7, udpeget advokat Henrik Thal Jantzen, Kromann Reumert, København, som dirigent for generalforsamlingen. Der var ved generalforsamlingen i alt repræsenteret 749.248 stemmer.

Indkaldelse havde været offentliggjort via Nasdaq OMX Copenhagen og på foreningens hjemmeside siden 3. april 2013 og endvidere fremsendt via e-mail til de medlemmer af foreningen, der havde oplyst deres e-mail-adresse, samt pr. brev til de medlemmer af foreningen, der havde anmodet herom.

Dagsordenen og den reviderede årsrapport med tilhørende beretning havde siden 3. april 2013 været tilgængelig på foreningens hjemmeside og havde endvidere fra dette tidspunkt været fremlagt på foreningens kontor til gennemsyn.

Dirigenten konstaterede med henvisning hertil - og med generalforsamlingens tilslutning - at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne.

Dagsordenen var som følger:

 

  1. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012
  2. Fremlæggelse af årsrapport 2012 til godkendelse og forslag til resultatets anvendelse
  3. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  4. Valg af revisor
  5. Indkomne forslag
  6. Bemyndigelse til bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at opkøbeegne foreningsbeviser for op til 20 % af de af foreningen udstedte foreningsbeviser til den på købstidspunktet gældende børskurs +/- 10 %
  7. Eventuelt

 

Ad 1. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012

Bestyrelsesformand Niels Roth aflagde beretning om foreningens virksomhed i 2012.

Formandens beretning blev taget til efterretning.

  

Ad 2. Fremlæggelse af årsrapport 2012 til godkendelse og forslag til resultatets anvendelse

Regnskabet for året 2012 udviste et underskud (efter skat) på t.kr. 47.600.

Regnskabet blev gennemgået af bestyrelsesformanden, der samtidig indstillede, at der ikke skulle foretages udlodning for 2012.

Den reviderede årsrapport for 2012 samt forslaget om, at der ikke skete udlodning for 2012, blev enstemmigt vedtaget.

  

Ad 3. Valg af medlemmer til bestyrelsen

I overensstemmelse med foreningens vedtægter pkt. 16.3 var Niels Roth og Frank Pedersen på valg. Bestyrelsen indstillede begge til genvalg, og de var begge villige til genvalg.

Endvidere havde Søren Schjødt-Hansen meddelt, at han ønskede at udtræde af bestyrelsen. Som nyt bestyrelsesmedlem indstillede bestyrelsen ejendomsinvesteringschef Peter Olsson, AP Pension.

Dirigenten konstaterede, at der ikke var andre forslag til bestyrelsen, og genvalg af Niels Roth og Frank Pedersen samt nyvalg af Peter Olsson blev enstemmigt vedtaget.

Dirigenten bemærkede, at Niels Roth og Frank Pedersen i henhold til de gældende anciennitetsregler i vedtægternes pkt. 16.3 kun kan sidde i bestyrelsen til og med den ordinære generalforsamling i 2014, og valget af de pågældende var således alene for en 1-årig periode.

  

Ad 4. Valg af revisor

Generalforsamlingen tilsluttede sig enstemmigt, at KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som foreningens revisor for det kommende år.

   

Ad 5. Indkomne forslag

Der er ikke indkommet forslag.

   

Ad 6. Bemyndigelse til bestyrelsen

Forslaget blev enstemmigt vedtaget af hele generalforsamlingen.

   

Ad 7. Eventuelt

Der forelå ikke yderligere til behandling.

  

Dirigenten konstaterede herefter, at dagsordenen var udtømt, og dirigenten afsluttede herefter generalforsamlingen.

Generalforsamlingen blev hævet kl. 16.45.

 

Med venlig hilsen

 

Niels Roth

bestyrelsesformand

  

  

 

 

 

 

 

         For yderligere oplysninger venligst kontakt
         bestyrelsesformand Niels Roth, 40 11 02 11, eller
         direktør Lars Frederiksen, 70 27 17 88


Attachments

Meddelelse nr 7 i 2013.pdf