Udvidelse af investeringsområde og overførsel til søsterforening


Foreningens bestyrelse har truffet beslutning om fra 1. juli 2013 at udvide investeringsområdet for afdeling Indeksobligationer under Specialforeningen Danske Invest til også at omfatte indeksobligationer udstedt af den danske stat, idet markedet for disse obligationer nu har nået en tilfredsstillende størrelse.

Afdelingen har hidtil alene investeret i danske realkreditindeksobligationer.

Med det udvidede investeringsområde vil afdelingen kunne opfylde de spredningsregler, der gælder for investeringsforeninger. På foreningens ordinære generalforsamling i foråret 2014 vil der derfor blive fremsat forslag om at overføre afdelingen til søsterforeningen Investeringsforeningen Danske Invest, som i dag blandt sine afdelinger har afdelinger med internationale indeksobligationer.

Yderligere oplysninger kan fås hos Robert Mikkelstrup på tlf. 45 13 92 79.

 


Attachments

SDI - investeringsområde og overflytning 2013-06-04.pdf