Svenska Handelsbanken AB (publ) udsteder aktieindekseret struktureret produkt


Svenska Handelsbanken AB (publ) udsteder et nyt struktureret produkt, der er
aktieindekseret, hvor afkastet relateres til kursudviklingen i en kurv sammensat
af ti olierelaterede aktier. Produktet har en løbetid på tre år og indfries ved
udløb som minimum til kurs 90.
Svenska Handelsbanken AB (publ) udsteder et nyt struktureret produkt, der er
aktieindekseret, ”SI Olie Aktier 2018” (ISIN DK0030368550). Det produktet
oppebærer ingen kuponrente, men indfries ved udløb til en kurs, der relateres
til kursudvikling i en ligevægtet underliggende aktiekurv sammensat af ti
olierelaterede aktieselskaber. Ved positive afkast på den underliggende
aktieaktiekurv beregnes Indfrielseskursen som kurs 100 tillagt det beregnede
afkast på den underliggende aktiekurv multipliceret med Deltagelsesgraden. Ved
et negativt afkast på den underliggende aktiekurv beregnes Indfrielseskursen som
kurs 100 fratrukket det negative afkast. Indfrielseskursen kan ikke blive lavere
end 90,00. Deltagelsesgraden forventes at blive ca. 110 %, men kan blive såvel
højere som lavere (dog min. 80 %). Den endelige Deltagelsesgrad fastsættes den
15. december 2015.

Det strukturerede produkt har en løbetid på tre år, udstedes til kurs 110 og
indfries ved forfald som minimum til kurs 90. Produktet er arrangeret af Garanti
Invest A/S og udbydes til salg gennem udvalgte Garanti Invest pengeinstitutter.

Tegning af det strukturerede produkt finder sted i perioden fra den 23. november
2015 til den 11. december 2015, begge dage inklusive. Størrelsen af den initiale
udstedelse vil blive fastsat ved tegningsperiodens udløb, men vil, for at
udstedelsen bliver gennemført, som minimum udgøre nominelt DKK 10 millioner med
en Deltagelsesgrad på minimum 80 %.

Produktet er på forhånd godkendt til handel og officiel notering på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S med første noteringsdag den 22. december 2015 og vil blive
registreret i VP SECURITIES A/S.

Der er i forbindelse med udstedelsen udarbejdet et prospektmateriale, herunder
såkaldte ”Slutliga villkor”, som fra d.d. kan rekvireres ved henvendelse til
Danske Andelskassers Bank A/S. Slutliga villkor vil desuden være tilgængeligt
via internettet på adressen www.garanti-invest.dk.

For yderligere information, kontakt venligst vicedirektør Thomas Valentiner på
tlf. 38 41 42 50.

Med venlig hilsen

Garanti Invest A/S

Arrangør

Attachments

Slutliga Villkor SHBC SI OLIE1 dansk resumé.pdf SHB, Meddelelse om prospekt, 151116.pdf