Svenska Handelsbanken AB (publ) - udstedelse af "SI Olie Aktier 2018"


Svenska Handelsbanken AB (publ) afsluttede planmæssigt tegningen af de
aktieindekserede, strukturerede produkter "SI Olie Aktier 2018" (ISIN
DK0030368550) fredag den 11. december 2015.
Som Arrangør skal Garanti Invest på vegne af Svenska Handelsbanken AB (publ)
meddele, at der i alt blev tegnet for et beløb svarende til nominelt DKK
10.000.000. Tegningen er foretaget af en bred kreds af investorer via udvalgte
pengeinstitutter.

Deltagelsesgraden på produkterne blev fastlagt tirsdag den 15. december 2015 på
baggrund af de gældende markedsvilkår. Deltagelsesgraden er således blevet
fastlagt til 100 %. Med reference til det offentliggjorte prospektmateriale, kan
det endvidere oplyses, at vilkårene er fastlagt på baggrund af en implicit
optionspræmie på 4,60 % samt en implicit værdi af nulkuponelementet på 100,40 %.
Øvrige omkostninger andrager 5,0 % i alt.

Såvel tegningsbeløb som deltagelsesgrad ligger inden for de på forhånd fastsatte
grænser, hvorfor Svenska Handelsbanken AB (publ) har besluttet at udstede
strukturerede produkter svarende til det tegnede nominelle beløb. Produkterne
vil blive optaget til notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S fra og med den 22.
december 2015.

Startkurserne på de Underliggende Aktier vil blive fastlagt i henhold til
prospektmateriale offentliggjort d. 16. november 2015, og vil efterfølgende
blive meddelt investorerne.

For yderligere information, kontakt venligst vicedirektør Thomas Valentiner på
tlf. 36 34 75 00.

Med venlig hilsen

Garanti Invest A/S

Arrangør

Attachments

Slutliga Villkor SHBC SI OLIE1 dansk resumé_signed.pdf SHB, Meddelelse om tegning, 20151216.pdf