Ekstraordinær generalforsamling Investeringsforeningen HP Invest


EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I

INVESTERINGSFORENINGEN HP INVEST

AFDELING KORTE DANSKE OBLIGATIONER – KL – UNDER NAVNEÆNDRING TIL HP INVEST KORTE DANSKE OBLIGATIONER KL

Investeringsforeningen HP Invest, afdeling Korte Danske Obligationer – KL, under navneændring til HP Invest Korte Danske Obligationer afholder ekstraordinær generalforsamling onsdag den 30. juni 2021 kl. 10.30 hos Nykredit Portefølje Administration A/S, Kalvebod Brygge 1 – 3, 1780 København V.

Dagsorden

  1. Forslag fremsat af bestyrelsen:
    1. Ændring af afdeling Korte Danske Obligationer – KL – under navneændring til HP Invest Korte Danske Obligationer
  2. Eventuelt

Ad 1:   Bestyrelsen vil fremsætte forslag om ændring af afdeling Korte Danske Obligationer – KL, under navneændring til HP Invest Korte Danske Obligationer – KL samt flytning til Investeringsforeningen Investin. Afdelingens investeringsområde foreslås ændret således, at afdelingen fremover primært investerer i Grønne Obligationer og som følge heraf foreslås afdelingens navn ændret til HP Invest Grønne Obligationer – KL. Bestyrelsen for den modtagne forening, Investeringsforeningen Investin, har tiltrådt forslaget. Der henvises til indholdet af de væsentligste forslag på næste side.

Henset til anbefalinger fra sundhedsmyndigheder for at hindre smittespredning i forbindelse med COVID-19, henstiller HP Invest til sine investorer at udøve deres investorrettigheder uden at møde fysisk op til generalforsamlingen, men i stedet afgive deres stemme via fuldmagt til bestyrelsen eller ved instruktionsfuldmagt. Investorer, der ønsker at fremføre mundtlige indlæg på generalforsamlingen, har mulighed for at anmode foreningen om at offentliggøre sådanne indlæg på hjemmesiden i det omfang det vurderes praktisk muligt og hensigtsmæssigt.

Det er i HP Invests bedste interesse at gennemføre generalforsamlingens formelle del på en forsvarlig måde, hvorfor foreningen løbende vil følge myndighedernes anvisninger.

Det fuldstændige forslag til vedtægtsændringer er tilgængelig på foreningens hjemmeside eller ved telefonisk henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V, tlf. 44 55 91 10.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske senest den 23. juni 2021 via investorportalen på foreningens hjemmeside hpinvest.dk eller ved henvendelse til foreningens kontor, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V eller på tlf. 44 55 91 10.

Investorer kan kun udøve stemmeret for de andele, som en uge forud for generalforsamlingen er noteret på vedkommende investors navn i foreningens register over investorer.

København, den 16. juni 2021

Bestyrelsen for
Investeringsforeningen HP Invest


Vedhæftet fil



Attachments

XGF_dagsorden_HP_Invest_30_06_2021