Nr. 1 2023 Årsrapport 2022


Vi opnåede rekordhøj EBITDA på DKK 1.175 mio. i 2022. Det er en stigning på DKK 264 mio. svarende til 29%, hvilket oversteg vores forventninger.

CEO Jens Andersen udtaler:
"I 2022 opnåede vi stærke vækstrater og forbedret indtjening på tværs af alle vores segmenter. Vi leverede dermed en EBITDA på DKK 1.175 mio. Det er en EBITDA-stigning på 29%, og dermed den højeste EBITDA-margin nogensinde på 8,5%. Dette præsterede vi i et år med usædvanlige markedsvilkår herunder udfordrende forsyningskæder og en betydelig stigning i inflationen.

Vi har nedbragt vores scope 1 & 2-emissioner med hele 23% i 2022. Dette understøtter vores ambition om at nå Net-Zero i 2030. Derudover har vi hævet vores ambitioner yderligere til nu også at omfatte scope 3-emissioner, hvor vi har anmodet SBTi om en godkendelse af vores mål om 25% reduktion i 2030 sammenholdt med 2020.

Jeg er imponeret over den dedikerede indsats vores medarbejdere har udvist gennem året og vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for dem alle. De er grunden til årets stærke resultat.” 

Udvalgte hovedtal (DKK mio.)Q4 2022 Q4 202120222021
Omsætning3.6843.38013.86312.354
EBITDA3262591.175911
EBITA274212978727
Resultat før skat223184858622
Pengestrømme fra driftsaktivitet24255816783
Udvalgte nøgletal (%)    
Organisk vækst justeret for antal arbejdsdage12,07,112,95,9
EBITDA-margin8,87,78,57,4
EBITA-margin7,46,37,15,9
Nettoarbejdskapital, ultimo/omsætning (LTM)15,910,215,910,2
Gearing (NIBD/EBITDA), antal gange0,90,00,90,0
Afkast på investeret kapital (ROIC)25,524,625,524,6

Omsætning i 2022

  • Justeret organisk vækst steg til 12,9% (5,9%) og omsætningen steg til DKK 13,9 mia. (DKK 12,4 mia.). Selvom væksten var påvirket af prisstigninger, så vi fortsat vækst i volumen.

EBITDA i 2022

  • EBITDA steg med DKK 264 mio. til DKK 1.175 mio. sammenlignet med 2021.
  • Alle markeder opnåede betydelige forbedringer i EBITDA, hvor særligt Solar Nederland og Solar Sverige bidrog væsentligt.

Udbetaling af udbytte

  • Bestyrelsen vil indstille til generalforsamlingens godkendelse, at der udbetales udbytte på DKK 45,00 pr. aktie, svarende til en udbytteprocent på 50%.

Forventninger til 2023

  • Vi forventer en omsætning på ca. DKK 13.700 mio. svarende til en organisk vækst på ca. 0%.
  • Vi forventer EBITDA på ca. DKK 900 mio.

Se forudsætninger på side 8 I Årsrapport 2022.

Audio webcast og telekonference i dag

Præsentationen af Årsrapport 2022 foregår på engelsk den 9. februar 2023 kl. 11.00. Præsentationen bliver transmitteret som en audio webcast og kan følges på www.solar.eu. Deltagelse er mulig via den tilknyttede telekonference.

Opkaldsnumre til telekonferencen:

DK: tlf. +45 787 684 90
UK: tlf. +44 203 769 6819
US: tlf. +1 646 787 0157  Pin: 392423

Kontaktpersoner

CEO Jens Andersen - tlf. +45 79 30 02 01
CFO Michael H. Jeppesen - tlf. +45 79 30 02 62
IR Director Dennis Callesen - tlf. +45 29 92 18 11

Bilag: Årsrapport 2022, side 1-147, inkl. kvartalsinformation for Q4 2022.

Fakta om Solar

Solar er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed, der leverer løsninger primært inden for el, vvs samt klima og energi. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af vores kunders forretning.

Vi fremmer effektivitetsforbedringer og tilbyder digitale værktøjer, der gør vores kunder til vindere. Vi driver den grønne omstilling og leverer de bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer.

Solar-koncernen har hovedsæde i Danmark, havde i 2022 en omsætning på ca. 13,9 mia. kroner og beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B. Flere oplysninger kan findes på: https://www.solar.eu/

Ansvarsfraskrivelse

Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versioner er det den danske version, der er gældende.

Vedhæftede filer



Attachments

Nr. 1 2023 Årsrapport 2022 SOLA-2022-12-31-en