SALG & LEASEBACK AF TRE FRAGTFÆRGER SÆNKER EJERANDEL AF AKTIVER OG INVESTERINGSFORVENTNING


SELSKABSMEDDELELSE nr. 34 - 17. oktober 2023
 
  • Salg og leaseback af tre fragtfærger i en 5-årig periode
  • Samlet salgspris på DKK 1,5 mia.
  • Finansiel gearing (NIBD/EBITDA) forbedret 0,15x
  • Investeringsforventning for 2023 reduceret til DKK 0,1 mia. fra DKK 1,6 mia.


For at øge den finansielle fleksibilitet har DFDS indgået en aftale med Navigare Capital om salg og leaseback af tre fragtfærger til en samlet salgspris på DKK 1,46 mia.

”Denne transaktion forbedrer den finansielle fleksibilitet ved at frigive likvider og sænke vores ejerandel af aktiver. Vi bevarer kontrollen over aktiverne og sikrer, at pålidelighed og kundeservice opretholdes”, Karina Deacon, CFO & EVP for DFDS.

Leasingperioden er fem år med start fra levering, som forventes i denne uge. Aftalen indeholder en forkøbsret til at købe færgerne ved leasingperiodens udløb. De tre færger er Flandria Seaways, Humbria Seaways og Scandia Seaways bygget i henholdsvis 2020/2020/2021.

Transaktionen medfører en nettoreduktion af den investerede kapital med DKK 0,6 mia. og en reduktion af den netto-rentebærende gæld (NIBD) med DKK 0,7 mia. Den finansielle gearing, målt som NIBD/EBITDA, reduceres 0,15x.

En avance på omkring DKK 145 mio. fra salget af de tre færger vil blive indregnet i resultatopgørelsen i rapporten for 4. kvartal 2023 som en gevinst ved afhændelse af langfristede aktiver og indgå i EBITA (Driftsresultat før amortisering).

Investeringsforventning ændret
Som følge af transaktionen er investeringsforventningen for 2023, eksklusive akkvisitioner, sænket til DKK 0,1 mia. fra tidligere DKK 1,6 mia. 

 

Kontakt

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Christina Bruun Madsen, Media +45 51 71 42 88


Om DFDS

Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 27 mia. og 12.800 heltidsansatte.

Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane, og tilbyder desuden komplementære transport- og logistikløsninger.

Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.

DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.


Kapitalmarkedsdag 13. december
DFDS afholder kapitalmarkeds-dag 13. december 2023. Mere information og tilmelding er tilgængelig her.


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.

Vedhæftet fil



Attachments

DFDS_DK_NR_34_17_10_2023_SKIBSSALG_OG_INVESTERINGSFORVENTNING