Nr. 1 2024 Hugo Dorph fratræder sin stilling som CCO


Efter aftale forlader Hugo Dorph i dag sin stilling som CCO og medlem af Solars direktion.


Hugo Dorph har været medlem af direktionen siden 2016 og en nøglespiller i udarbejdelsen af Solars nye strategi for perioden 2024-26. Den nye strategi lanceres den 8. februar 2024 i forbindelse med offentliggørelse af Solars Årsrapport for 2023.

Ved udarbejdelsen af den nye strategi er det blevet klart, at stillingen som CCO ikke længere er påkrævet.

Bestyrelsesformand Michael Troensegaard Andersen udtaler:
“ I forbindelse med udarbejdelsen af vores nye strategi for perioden 2024-26 er det blevet klart, at rollen som CCO ikke længere er påkrævet for at understøtte Solars videre rejse. Derfor er bestyrelsen blevet enige med CCO Hugo Dorph om, at han i dag fratræder sin stilling. Vi vil gerne takke Hugo Dorph for hans dedikerede indsats for Solar gennem årene og hans bidrag til Solars udvikling. Vi har sat pris på samarbejdet og ønsker ham alt det bedste fremover.”

Kontaktpersoner
Bestyrelsesformand Michael Troensegaard Andersen - tlf. +45 79 30 00 00
CEO Jens Andersen - tlf. +45 79 30 02 01



Fakta om Solar

Solar er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed, der leverer løsninger primært inden for el, vvs samt klima og energi. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af vores kunders forretning.

Vi fremmer effektivitetsforbedringer og tilbyder digitale værktøjer, der gør vores kunder til vindere. Vi driver den grønne omstilling og leverer de bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer.

Solar-koncernen har hovedsæde i Danmark, havde i 2022 en omsætning på ca. 13,9 mia. kroner og beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B. Flere oplysninger kan findes på: www.solar.eu.

Ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versioner er det den danske version, der er gældende.

Vedhæftet fil



Attachments

Nr. 1 2024 Hugo Dorph fratræder sin stilling som CCO