Aktietilbagekøb i Sparekassen Sjælland-Fyn er afsluttet


Selskabsmeddelelse nr. 11/2024
Holbæk, den 14. februar 2024


Aktietilbagekøb i Sparekassen Sjælland-Fyn er afsluttet

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (”Sparekassen”) oplyste i selskabsmeddelelse nr. 8/2024, at Sparekassen i perioden 9. februar til 13. februar 2024 ville købe egne aktier tilbage. Dette tilbagekøb er nu afsluttet, og Sparekassen har i førnævnte periode via ”rettede tilbagekøb”, der ikke er gennemført via markedet, tilbagekøbt 55.171 egne aktier med en samlet transaktionsværdi på ca. 11,9 mio. kr. Den gennemsnitlige kurs pr. tilbagekøbt aktie har udgjort DKK 215,50. Aktietilbagekøbet er gennemført med henblik på nedsættelse af aktiekapitalen i Sparekassen.

De tilbagekøbte aktier vil blive indstillet til annullering på Sparekassens ordinære generalforsamling den 7. marts 2024.

Efter ovenstående transaktioner ejer Sparekassen i alt 483.490 egne aktier svarende til 2,78 % af Sparekassens aktiekapital.


Med venlig hilsen

Lars Petersson                       Lars Bolding
Administrerende direktør        Sparekassedirektør
  
                      
                       
Yderligere information:
Presse- og direktionsrådgiver Morten Huse Eikrem-Jeppesen, tlf. 53 85 07 70
Administrerende direktør Lars Petersson
Sparekassedirektør Lars Bolding

www.spks.dk/ir

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 11 - 2024 - Aktietilbagekøb i Sparekassen Sjælland-Fyn er afsluttet