Coloplast leverede stærkt årsresultat og forventer fortsat høj vækst


For regnskabsåret 2013/2014 steg omsætningen med 9% til 12.428 mio. kr., og overskudsgraden (EBIT-marginen) før særlige poster blev 33% mod 32% sidste år. Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster steg 13% og udgjorde 4.147 mio. kr.

”Jeg er rigtig godt tilfreds med det stærke resultat for året, som har bidraget til at understrege vores position som global markedsleder. Vi vokser samlet 9% i et marked, der vokser omkring 5%, og har samtidig været i stand til at øge vores overskudsgrad. Det samlede resultat indfrier dermed de høje forventninger, vi har til selskabet,” siger administrerende direktør Lars Rasmussen.

Salgsudviklingen i forretningsområderne var 8% i Stomi, 10% i Kontinens, 9% i Urologi og 10% i Hud- og Sårplejeforretningen. Omsætningen steg 6% i Europa, 10% på Andre etablerede markeder og 24% på Øvrige markeder.

”Salgsudviklingen i vores Hud og Sårplejeforretning, hvor vi kan præsentere tocifret vækst, er særligt tilfredsstillende, og det samme er væksten på øvrige markeder på 24%, som var drevet af stærke salgstal på det kinesiske og brasilianske marked,” siger Lars Rasmussen.

Markante produktlanceringer
”Jeg hæfter mig generelt ved den brede fremgang for hele året hvor vi vokser mere end markedet på samtlige forretningsområder og i samtlige geografiske regioner,” siger Lars Rasmussen og fortsætter: ”Desuden har vi i løbet af året underbygget det stærke momentum i vores forretning med lanceringen af nye markante produkter på tværs af vores forretningsområder; blandt andet stomiposen New Sensura Mio og kateteret SpeediCath Compact Eve”.

 Coloplast forventer for 2014/2015 en omsætningsvækst på omkring 9% i faste valutakurser og 11% i danske kroner, mens der forventes en EBIT-margin på omkring 34% i både faste valutakurser og danske kroner. 

For yderligere oplysninger se årsregnskabsmeddelelsen 2013/2014 her.
 

Senere i dag udkommer Coloplasts årsrapport. Se mere på http://www.coloplast.com/Investor-Relations/Annual-reports/

Senere i dag udkommer også Coloplasts corporate responsibility report. Se mere på http://www.coloplast.com/About-Coloplast/Responsibility/Policies/

 

PRESSEKONTAKT
Simon Mehl Augustesen
Media Relations Manager
+45 4911 3488
dksia@coloplast.com

INVESTOR RELATIONS
Ian Christensen
Vice President, Investor Relations
+45 4911 1301
dkisec@coloplast.com

 

 

Hoved- og nøgletal
(Mio. DKK)
 
2013/14
12 mdr.
 
2012/13
12 mdr.
 
Ændring
Salg (omsætning) 12.428 11.635 7%
Indtjening
(EBIT)
3.147 3.672 (14%)
Overskudsgrad
(EBIT %)
25% 32% (7%)
-point
Særlige poster 1.000 - -
       
Indtjening før særlige poster (EBIT før særlige poster) 4.147 3.672 13%
Overskudsgrad før særlige poster (EBIT % før særlige poster) 33 % 32% 1%-point

 


Salgsudvikling pr. forretningsområde Mio. DKK
2013/14
12 mdr.
Mio. DKK
2012/13
12 mdr.
Organisk vækst Rapporteret vækst
Stomi 5.091 4.849 8% 5%
Kontinens 4.438 4.081 10% 9%
Urologi 1.199 1.124 9% 7%
Hud- og Sårpleje 1.700 1.581 10% 8%
Nettoomsætning 12.428 11.635 9% 7%

 


Pièces jointes

FY_201314_pressemeddelelse.pdf