BioMar underskriver hensigtserklæring om etablering af joint venture i Kina


BioMar, der er 100% ejet af Schouw & Co., har underskrevet en hensigtserklæring om etablering af en 50/50 joint venture virksomhed med kinesiske Tongwei Co. Ltd. Aftalen indebærer i første omgang etablering af en fælles fiskefoderproduktionsenhed i Kina med en årlig kapacitet på ca. 100.000 tons, der forventes at være operationel i løbet af 2016.   

Kina er verdens største fiskeopdrætsnation, og Tongwei er Kinas største producent af fiskefoder. Tongwei Co. Ltd. er børsnoteret i Shanghai og har ud over fiskefoderproduktion, der er virksomhedens kerneområde, også aktiviteter inden for kyllinge- og kvægfoder. I 2014 producerede Tongwei omkring 2.5 mio. ton fiskefoder til en lang række fiskearter. Joint venture-selskabet vil komplementere Tongweis nuværende produktion og fokusere på højværdifoder, hvor BioMars ekspertise inden for receptoptimering, teknologi og farm management kan udnyttes.   

BioMar forventes i første omgang at investere ca. USD 10 millioner i det fælles selskab, men det er hensigten løbende at vurdere potentialet for flere produktionsenheder i Kina og Sydøstasien.

Forventningerne til omsætningen og resultatet i 2015 påvirkes ikke af indgåelsen af aftalen.      

Se også vedlagte pressemeddelelse. 

Aktieselskabet Schouw & Co.    

Jørn Ankær Thomsen, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør, telefon +45 86 11 22 22.  

 


Pièces jointes

2015-04-17 BioMarTongwei fondsbørsmeddelelse.pdf 2015-04-17 BioMarTongwei pressemeddelelse.pdf