Demant A/S: Indkaldelse til generalforsamling


Til aktionærerne i
Demant A/S
 

4. februar 2020

 

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i Demant A/S:

Tirsdag den 10. marts 2020 kl. 16.00
på selskabets adresse
Kongebakken 9, 2765 Smørum


Dagsorden

I overensstemmelse med vedtægternes pkt. 8.2 er dagsordenen følgende:

  1. Bestyrelsens beretning for selskabets virksomhed i det forløbne år.

Bestyrelsen indstiller, at beretningen tages til efterretning.

  1. Fremlæggelse af revideret årsrapport for 2019, herunder koncernregnskab, til godkendelse.

Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten for 2019 godkendes.

  1. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår.

      Bestyrelsen indstiller, at det foreslåede vederlag godkendes.

  1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport for 2019.

Bestyrelsen foreslår, at overskuddet på DKK 971 mio. overføres til selskabets reserver, således at der ikke udbetales udbytte.

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer.

      I henhold til vedtægternes pkt. 11.2 vælges de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer for ét år ad gangen. På den ordinære generalforsamling i 2020 stiller Niels B. Christiansen, Niels Jacobsen, Benedikte Leroy og Lars Rasmussen op til genvalg, mens Peter Foss ikke genopstiller. Bestyrelsen stiller forslag om valg af Anja Madsen som nyt bestyrelsesmedlem.

  1. Valg af revision.

      Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

  1. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

      Bestyrelsen har fremsat følgende forslag:

  1. Nedsættelse af selskabets aktiekapital
  2. Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier
  3. Godkendelse af selskabets vederlagspolitik
  4. Bemyndigelse til generalforsamlingens dirigent
  1. Eventuelt.

Før generalforsamlingen vil der fra kl. 15.00 blive serveret kaffe og kage.

Generalforsamlingen kan fra kl. 16.00 følges live via webcast på selskabets hjemmeside,
www.demant.com. Webcast vil kun omfatte podie og talerstol.

Yderligere information:
Koncernchef og adm. direktør Søren Nielsen
Telefon +45 3917 7300
www.demant.com
Øvrige kontaktpersoner:
René Schneider, CFO
Søren B. Andersson, VP IR & Corporate Strategy
Mathias Holten Møller, Investor Relations Officer

Christian Lange, Investor Relations Officer

Kommunikationschef Trine Kromann-Mikkelsen

Vedhæftet fil


Pièces jointes

2020-03 Indkaldelse til generalforsamling