Til Nasdaq Copenhagen A/S
GlobeNewswire
Faaborg, den 22. februar 2023
Selskabsmeddelelse nr. 2/2023
Drøftelser vedrørende frasalg af alle driftsaktiviteter mellem SKAKO A/S og Zefyr er ophørt
Som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 1/2023 af 27. januar 2023 har SKAKO A/S ("SKAKO") indgået en ikke-bindende hensigtserklæring med Zefyr Invest IV A/S ("Zefyr") med henblik på at afsøge mulighederne for at indgå en bindende transaktionsaftale om et frasalg af SKAKOs to forretningsben SKAKO Concrete og SKAKO Vibrations, herunder alle SKAKOs driftsaktiviteter.
SKAKO og Zefyr har i forbindelse med de efterfølgende drøftelser ikke kunne blive enige om de nærmere vilkår som forudsat i hensigtserklæringen. SKAKO og Zefyr har derfor valgt at afslutte den videre proces, og drøftelserne mellem SKAKO og Zefyr vedrørende frasalg af alle SKAKOs driftsaktiviteter til Zefyr er derfor ophørt.
SKAKO forventer i overensstemmelse med SKAKOs finanskalender for 2023 at offentliggøre årsrapport for 2022 den 15. marts 2023.
Med venlig hilsen
SKAKO A/S
Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Kontaktinformation
Carsten Krogsgaard-Thomsen
Tlf.: 26 33 30 33