Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
GlobeNewswire
Faaborg, den 23. maj 2023
Selskabsmeddelelse nr. 7/2023
SKAKO’s indtjening fra den primære drift vokser med på 39%.
SKAKO oplever stadig en stærk ordreindgang på DKK 117m i 1. kvartal 2023 og har dermed en ordrebeholdning på DKK 203m (+32%) ved udgangen af Q1 2023. I lighed med forrige kvartal oplevede begge forretningsområder, SKAKO Concrete og SKAKO Vibration, vækst på deres respektive markeder.
”I Q1 fortsatte SKAKO det høje aktivitetsniveau og leverede således et stærkt EBIT i Q1 2023 på DKK 7,8m før special items. Den høje tilgang af nye ordrer i Q1, og den stærke ordrebeholdning på DKK 203m (+32%), giver et godt fundament for resten af 2023 og understøtter at vi kan realisere vores guidance på DKK 33-38m før special items for 2023” udtaler bestyrelsesformand, Jens Wittrup Willumsen.
Highlights for Q1 2023
- SKAKO oplever stor efterspørgsel efter sine produkter, og har især vækst på anlægssalg i Concrete og Vibration.
- SKAKO har i Concrete fokus på initiativer omkring at forstærke indsatsen i USA og Frankrig. I USA har vi ansat nye folk til at styrke ledelsen, og vi har flyttet vores lokaler fra San Diego til Pennsylvania for at komme tættere på de fleste af vores kunder. Det er også tilfældet i Frankrig, hvor vi har ansat en ny Area Sales Manager. Han vil møde markedet med øget fokus på kundepleje, rådgivning og anlægsløsninger.
- Recycling følger sin stærkt stigende tendens, og vi fortsætter med at udvikle vores salg i hele Europa i overensstemmelse med vores strategi.
- SKAKO har fortsat fokus på ESG, hvor de væsentligste iværksatte initiativer, er indarbejder i Q1 rapporten.
Væsentlige hoved- og nøgletal for 2023 (1. januar - 31. marts 2023) | |||
(DKK mio.) | 1. kvt. 2023 | 1. kvt. 2022 | Ændring |
Nettoomsætning | 129.360 | 96.017 | 34,8% |
Bruttofortjeneste | 28.794 | 25.329 | 13,7% |
Bruttomargin | 22,3% | 26,4% | -4,1pp |
Resultat af primært drift (EBIT) før special items | 7.828 | 5.555 | 39,3% |
EBIT margin før special items | 6,1% | 5,8% | 0,3pp |
Special items | -1.934 | 0 | |
EBIT | 5.894 | 5.555 | 6,1% |
EBIT margin efter special items | 4,6% | 5,8% | -1,2pp |
Resultat efter skat | 3.374 | 3.616 | -6,7% |
Pengestrømme fra driften | 4.883 | 26 | 18680,8% |
Ordreindgang | 116.766 | 126.693 | -7,8% |
Ordrebeholdning | 202.608 | 152.985 | 32,4% |
Indtjening pr. aktie | 1,09 | 1,17 | -6,8% |
Resultatet af Q1 2023
Som forventet fortsatte den positive udvikling i 1. kvartal 2023 med stor vækst i omsætning, indtjening og pengestrømme fra driften.
- Omsætningen steg i Q1 2023 med 35% til DKK 129.4m med 57% stigning i plant sales og 6% stigning i aftersales.
- Ordreindgangen blev på DKK 116.8m og ordrebeholdningen endte på DKK 202.6m (+32,4%)
- Bruttofortjeneste steg i Q1 2023 med 14% til DKK 28.8m, mens bruttomarginen faldt med 4,1pp som følge af den højere andel af anlægssalg med en lavere margin end aftersales.
- Resultat af primær drift (EBIT) før special items steg i Q1 2023 med 39% til DKK 7.8m.
- Resultat efter skat blev i Q1 2023 på DKK 3.4m, hvilket er på niveau med Q1 2022 på trods af en højere bruttofortjeneste. Dette skyldes special items på DKK 1.6m som relaterer sig til transaktionsomkostninger i forbindelse med den terminerede transaktionsproces med Zefyr Invest.
Forventninger til 2023
Baseret på resultat fra første kvartal 2023, ordrebeholdningen og den nuværende markedsaktivitet, fastholder vi vores forventninger for 2023 til et resultat af primært drift (EBIT) før special items på DKK 33-38m.
Omkostninger under special items forventes at udgøre DKK 2,0-2,5m relateret til transaktionsomkostninger i forbindelse med den terminerede transaktionsproces med Zefyr Invest.
Med venlig hilsen
SKAKO A/S
Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 23 47 56 40
Vedhæftet fil