Den Nordiske Børs byder SPEAS velkommen



 Den Nordiske Børs byder SPEAS velkommen 

 SPEAS bliver i dag noteret på Københavns Fondsbørs og bliver det sjette[1] selskab 
der noteres på Den Nordiske Børs i år. 

 Den grundliggende idé bag Scandinavian Private Equity A/S (SPEAS) er at tilbyde 
en bred kreds af investorer mulighed for at investere i private equity fonde gennem 
et børsnoteret private equity fund-of-funds selskab. 

 Bag SPEAS står Amagerbanken, Jyske Bank, Nykredit, Spar Nord Bank og Sydbank. De 
fem banker har sammen taget initiativ til SPEAS for at skabe et investeringsprodukt, 
der kan supplere deres øvrige tilbud til investeringskunder. 

 Vi er glade for at byde SPEAS velkommen på Den Nordiske Børs. SPEAS er det første 
børsnoterede selskab i Danmark, der giver private investorer adgang til at investere 
i private equity fonde, fortæller Jan Ovesen, direktør, OMX Den Nordiske Børs i 
København. 

 SPEAS får kortnavnet SPEAS og handelsposten er på 1 aktie. Selskabet er registreret 
under sektoren Finans og er et Small Cap selskab. 


 ___________________________________­­­ 
 [1] To selskaber kommer fra Den Nordiske Børs hovedmarked og fire selskaber fra 
Den Nordiske Børs alternative marked First North. 







 For yderligere information, kontakt venligst: 
 Ellen-Margrethe Soelberg, OMX Den Nordiske Børs +45 33 77 04 30 

 Om OMX | OMX er førende ekspert inden for børsindustrien. Gennem Den Nordiske Børs 
tilbyder OMX adgang til ca. 80 pct. af det nordiske og baltiske værdipapirmarked. 
Den Nordiske Børs er et udtryk, som bruges i markedsføringsøjemed og er ikke en 
juridisk enhed. Navnet beskriver det fælles produktudbud fra Helsingforsbørsen, 
Københavns Fondsbørs, Stockholmsbørsen, Islandsbørsen,Tallinnbørsen, Rigabørsen 
og Vilniusbørsen. OMX integrerede teknologiløsninger dækker hele transaktionskæden 
og muliggør effektive værdipapirtransaktioner for mere end 60 børsorganisationer 
i mere end 50 lande. OMX er et nordisk Large Cap selskab i finanssektoren på OMX 
Den Nordiske Børs. Yderligere oplysninger findes på www.omxgroup.com. 


Denne information blev leveret af Observer http://www.observer.dk


PDF

Attachments

wkr0001.pdf release.html