Den Nordiske Børs byder Enalyzer velkommen på First North



 Den Nordiske Børs byder Enalyzer velkommen på First North 

 I dag begynder handlen med Enalyzers aktier på First North i Danmark. Inklusiv 
Enalyzer, udgør First North nu 86 selskaber i Danmark, Sverige og Island. 

 Enalyzer A/S blev grundlagt i 2000 og arbejder med online software og rådgivning 
i forbindelse med digitale relationsmålinger. 

 Selskabets kernekompetencer er softwareudvikling, analyserådgivning samt salg og 
marketing. De er aktive inden for RelationsIntelligence - digitale relationsmålinger, 
som kan give virksomheder beslutningsværktøj inden for People, Business og Society 
relationer. 

 Enalyzer er et interessant selskab, som vi er glade for at kunne byde velkommen. 
First North er et spændende marked og Enalyzer er med til at styrke den variation 
og alsidighed First North repræsenterer, siger Jan Ovesen, direktør, OMX Den Nordiske 
Børs i København. 

 Enalyzer får kortnavnet ENALYZ, og handelsposten er på 50 aktier. Selskabet er 
registreret under sektoren Informationsteknologi. 




 For yderligere information, kontakt venligst: 
 Ellen-Margrethe Soelberg, OMX Den Nordiske Børs +45 33 77 04 30 

 Om OMX | OMX er førende ekspert inden for børsindustrien. Gennem Den Nordiske Børs 
tilbyder OMX adgang til ca. 80 pct. af det nordiske og baltiske værdipapirmarked. 
Den Nordiske Børs er et udtryk, som bruges i markedsføringsøjemed og er ikke en 
juridisk enhed. Navnet beskriver det fælles produktudbud fra Helsingforsbørsen, 
Københavns Fondsbørs, Stockholmsbørsen, Islandsbørsen,Tallinnbørsen, Rigabørsen 
og Vilniusbørsen. OMX integrerede teknologiløsninger dækker hele transaktionskæden 
og muliggør effektive værdipapirtransaktioner for mere end 60 børsorganisationer 
i mere end 50 lande. OMX er et nordisk Large Cap selskab i finanssektoren på OMX 
Den Nordiske Børs. Yderligere oplysninger findes på www.omxgroup.com. 



Denne information blev leveret af Observer http://www.observer.dk


PDF

Attachments

wkr0001.pdf release.html