Meddelelse nr. 8


23. februar 2007


Tildeling af warrants                                                           
­­­­­­­­­­­­­­­                                                                 
Bestyrelsen for Rovsing A/S har dags dato besluttet at etablere et              
warrantsprogram for et medlem af bestyrelsen, direktionen samt en ledende       
medarbejder omfattende tegningsrettigheder til i alt 297.000 stk. aktier,       
svarende til en udvidelse af aktiekapitalen i størrelsesordenen 2 %. Retten til 
at udnytte de tildelte tegningsrettigheder optjenes over en treårig periode med 
1/36 hver måned den tegningsberettigede er ansat i selskabet. Retten for        
direktion samt ledende medarbejder optjenes helt eller delvis afhængig af den   
realiserede omsætning i regnskabsårene 2006/07, 2007/08 og 2008/09 i forhold til
forventningerne i børsprospektet.                                               

Udnyttelseskursen baseres på børskursen ved introduktionen DKK 10,65 pr. aktie  
af nominelt DKK 1,-. Udnyttelsen kan finde sted med 1/3 i fire uger efter       
offentliggørelse af årsrapporten eller regnskabsmeddelelsen i hvert af årene    
2006/07, 2007/08 og 2008/09.                                                    

Forpligtigelsen baseret på Black og Scholes formlen er på DKK 1,982 mio.        
Værdiansættelsen af tegningsrettighederne er baseret på volatilitet på 25 % samt
en risikofri rente på 4 %.                                                      

Tildelingen er sket i overensstemmelse med bemyndigelsen i vedtægterne § 6 stk.1
og svarer til det i børsprospektet omtalte program.                             


Kontaktperson: Bestyrelsesformand Søren A. Rasmussen, Tlf.: 40305450