Investeringsforeningen BG Invest noterer afdeling Internationale Obligationer ex kupon


Det skal hermed meddeles, at afdeling Internationale Obligationer ex kupon
under Investeringsforeningen BG Invest fra og med den 2. marts 2007 vil være
optaget til notering på OMX Københavns Fondsbørs A/S. Andelene kan købes fra
den pågældende dag og frem til foreningens ordinære generalforsamling den 29.
marts 2007. 

Herved vil investorerne i den pågældende periode kunne købe beviser i afdeling
Internationale Obligationer uden, at de får udbetalt udbytte for året 2006.
Dette udbytte ville ellers blive beskattet hos investor, selvom vedkommende
først har købt beviserne i 2007. 

Andelene vil have fondskoden DK006000800-1.

Foreningens vedtægter, årsrapport og halvårsrapport samt prospekt for
ovennævnte afdeling vil kunne rekvireres på www.bginvest.dk eller ved
henvendelse til foreningen på 3333 7171.