Ordinær generalforsamling - KapitalPleje A/S


Københavns Fondsbørs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007  København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2007

Aalborg, den 09. marts 2007

Ordinær generalforsamling - KapitalPleje A/S

Med henvisning til oplysningsforpligtigelserne for udstedere af børsnoterede
værdipapirer fremsendes vedlagt dagsorden og forslag til den ordinære
generalforsamling i KapitalPleje A/S den 29. marts 2007. 

For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på tlf. 96 34
40 03. 


Med venlig hilsen
KapitalPleje A/S

Knud Wæde Hansen		Henrik Bærtelsen
Formand			Direktør


Ordinær generalforsamling - KapitalPleje A/S

KapitalPleje A/S indkalder til ordinær generalforsamling den 29. marts 2006 kl.
14.00 på Skelagervej 15, 9000 Aalborg. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1.	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

2.	Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt
beslutning om decharge til bestyrelse og direktion. 

3.	Bestyrelsens forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab.

4.	Valg af medlemmer til bestyrelsen.

5.	Forslag fra bestyrelsen:

Ændring af vedtægternes § 14 fra:
"Revisionen af selskabets årsrapporter foretages af to af generalforsamlingen
valgte statsautoriserede revisorer, der vælges for ét år ad gangen" 
til:
"Revisionen af selskabets årsrapport foretages af en eller to af
generalforsamlingen valgt(e) statsautoriseret revisor eller revisorer, der
vælges for et år ad gangen" 

Som konsekvens heraf ligeledes ændring af ordet ”revisorer” i vedtægternes §
5.5 til ”revisor”. 

6.  Valg af selskabets revisor, som skal være statsautoriseret, for tiden
indtil næste 
     generalforsamling

7.  Forslag fra bestyrelsen:
	
Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade KapitalPleje A/S erhverve egne aktier
indenfor en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af KapitalPleje A/S´
aktiekapital i en periode frem til 30. maj 2008, jf. Aktieselskabslovens § 48.
Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på Københavns
Fondsbørs fastsatte gennemsnitskurs ”kurs alle handler”, med mere end 10 pct. 

8.  Eventuelt.


Med hensyn til punkt 4 modtager Hans Chr. Ledet genvalg, Per Nikolaj Bukh
modtager ikke genvalg. På generalforsamlingen vil bestyrelsen opstille en egnet
kandidat. 

Med hensyn til punkt 5 foreslår bestyrelsen genvalg af selskabets revisorer,
KPMG C. Jespersen, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab og BDO
Scanrevison, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. 

Til vedtagelse af forslaget under pkt. 6 kræves at mindst 2/3 af de mulige
stemmer er repræsenteret på generalforsamlingen, og at 2/3 såvel af afgivne
stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede
aktiekapital erklærer sig enige i forslaget. 

Dagsorden, de fuldstændige forslag samt årsrapport 2006 forsynet med påtegning
af revisorerne og underskrevet af selskabets direktion og bestyrelse henligger
til eftersyn på selskabets kontor fra og med den 15. marts 2007. 

Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres på selskabets hjemmeside
www.kapitalpleje.dk fra den 09. marts 2007. 

KapitalPleje A/S - Årsrapport 2006

	KapitalPleje A/S opnåede et resultat i 2006 på 52,4 mio. kr. før
driftsomkostninger og skat. Netto resultatet blev 46,5 mio.kr. svarende til en
egenkapitalforrentning efter skat på 5,2 pct. 

	Ledelsen anser årets resultat for acceptabelt i betragtning af
markedsudviklingen, og under hensyn til at porteføljen har været under
opbygning i 2006. 

	Resultatet er især påvirket af positiv udvikling på aktiemarkederne og
negativ udvikling på obligationerne. 

	Vi mener fortsat, at det er realistisk at bibeholde det langsigtede mål om at
kunne skabe et afkast på minimum 12 pct. p.a. før driftsomkostninger og skat
målt over en 5-årig periode. Dette svarer til et afkast på ca. 9 pct. efter
driftsomkostninger og skat. 
 
	For 2007 forventes et resultat på 100 til 120 mio. kr. før driftsomkostninger
og skat, svarende til en forretning på ca. 12 pct. af den gennemsnitlige
egenkapital. 


Som afslutning vil der være en kort præsentation af forventningerne til 2007.

Af praktiske hensyn vil bestyrelsen gerne have tilmelding senest 23. marts
2007. 


Aalborg, den 08. marts 2007

KapitalPleje A/S

Bestyrelsen

Attachments

fondsbrs kap gf 2007.pdf