Ekstraordinær generalforsamling mandag den 26. marts 2007, kl. 11:00


Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i Live Networks
Holding A/S. 

Generalforsamlingen finder sted mandag den 26. marts 2007, kl. 11:00, hos
Philip & Partne-re Advokatfirma, Vognmagergade 7, 1120  København K. 

På generalforsamlingen vil følgende forslag være på dagsordenen:

1.  Valg af bestyrelse

På mødet forventes det, at Sebastian Bach ønsker at fratræde bestyrelsen. I
stedet foreslår bestyrelsen at vælge Staffan Hillberg og Sanji Tandan og at
genvælge den øvrige bestyrelse. CV for de foreslåede nye medlemmer af
bestyrelsen er tilgængeligt på www.livenetworks.dk. 

2.  Beslutning om at blive et aktivt investeringsselskab

Det foreslås, at generalforsamlingen beslutter, at LNH skal blive et aktivt
investeringssel-skab, og at bestyrelsen bemyndiges til at gennemføre
investeringer i overensstemmelse med selskabets investeringsstrategi efter
bestyrelsens skøn. 

3.  Beslutning om at ændre selskabets navn

Det foreslås, at selskabets navn ændres fra Live Networks Holding A/S til
Europeinvestment  A/S, og at vedtægternes § 1 ændres til at afspejle det nye
navn. 

4.  Bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen

Det foreslås, at bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets
aktiekapital øges, således at bestyrelsen kan udstede op til 2 milliarder nye
aktier à nominelt DKK 5 pr. aktie. Som følge heraf skal ”kr. 500.000.000” i
vedtægternes § 4 (10) erstattes af ”kr. 10.000.000.000”, og ”100.000.000 nye
aktier” erstattes af ”2.000.000.000 nye aktier”. 

5.  Bemyndigelse til at udlodde ekstraordinært udbytte

Den nuværende bemyndigelse til bestyrelsen til at udlodde ekstraordinært
udbytte ophører på selskabets ordinære generalforsamling. Det foreslås at
forlænge bemyndigelsen, så den ikke længere er tidsbegrænset, og at omformulere
§ 4 (11) i vedtægterne til følgende: 

”Selskabets bestyrelse er bemyndiget til at udlodde ekstraordinært udbytte i
henhold til ak-tieselskabslovens § 109.a.” 

6.  Bemyndigelse til udstedelse af warrants

Det foreslås, at bestyrelsen bemyndiges til at udstede op til 10.000.000
warrants i selskabet, og at der tilføjes et nyt § 4 (12) til vedtægterne med
følgende ordlyd: 

”Bestyrelsen er bemyndiget til i en periode på 5 år, d.v.s. indtil 26. marts
2012, at udstede op til 10.000.000 warrants til medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen. Hver warrant vil give warrant-indehaveren ret til at tegne 1 aktie
i selskabet. Bemyndigelsen kan udnyttes i en eller flere omgange efter
bestyrelsens skøn i relation til tid og vilkår. Antallet af udstedte, men ikke
udnyttede warrants angives i selskabets årsrapport. Detaljerede vilkår for
udstedte war-rants indeholdes i bilag 1 til vedtægterne. I løbet af samme
periode er bestyrelsen bemyndi-get til at forhøje selskabets aktiekapital med
op til nominelt kr. 50.000.000 og at ændre sel-skabets vedtægter i det omfang,
dette måtte være påkrævet i forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsen og i
forbindelse med tegning af aktier ved udnyttelse af warrants.” 

Det fulde forslag, herunder forslaget til vedtægternes bilag 1, er tilgængeligt
på www.livenetworks.dk. 

Det foreslås endelig, at dirigenten bemyndiges til at registrere ændringerne
hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

- o 0 o -

Hver aktionær er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, hvis
aktionæren senest 5 dage forud for generalforsamlingen har fremsendt
tilstrækkelig dokumentation for sit ejer-skab af aktier i selskaber.
Adgangskort kan rekvireres fra selskabets telefon 0046 8 545 00140, Helena
Stenbäck - e-mail: helena@livenetworks.com - inden for normal kontortid. 

Aktionæren kan kun afgive stemme på generalforsamlingen, hvis aktionæren senest
på dato-en for indkaldelse til generalforsamlingen er blevet registreret i
selskabets aktiebog, eller aktionæren senest ved indkaldelse til
generalforsamlingen har oplyst og dokumenteret sit ejerskab af aktier. 


Spørgsmål kan rettes til Castro Khatib på tlf.: 0046 8 545 00140. 

Live Networks Holding A/S