Indkaldelse til ordinære generalforsamlinger i BankInvest-foreningerne


BankInvests investeringsforeninger m.fl. offentliggør mandag den 19. marts 2007
i Berlingske Tidende samt Jyllands-Posten dagsordenen for de ordinære
generalforsamlinger i foreningerne den 12. april 2007. 

Dagsordenen fremgår nedenfor. 

Med venlig hilsen
BI Management A/S

Finn Moefelt
Direktør


Herved indkaldes til ordinære generalforsamlinger torsdag den 12. april 2007
kl. 16.00 i nedennævnte investeringsforeninger og afdelinger heraf, special-
samt hedgeforening: 

Investeringsforeningen BankInvest I
Investeringsforeningen BankInvest II
Investeringsforeningen BankInvest IV
Investeringsforeningen BankInvest Virksomhedsobligationer
Specialforeningen BankInvest Indeksobligationer
BI Hedge Stabil

Generalforsamlingerne finder sted i Det Danske Handelskammers lokaler, Børsen,
Slotsholmsgade 1, 1217 København K. 

Ethvert medlem af foreningerne indbydes til at deltage i alle
generalforsamlingerne, idet de efter indarbejdet praksis foreslås afviklet
samlet for alle foreninger med afdelinger. 

Dagsorden:

1.	Valg af dirigent.
2.	Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår.
3.	Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse og eventuelt forslag til
         anvendelse af provenu ved formuerealisationer. 
4.	Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen.
5.	Valg af medlemmer til bestyrelsen.
6.	Valg af revision.
7.	Eventuelt.


Ad. dagsordenens punkt 4. Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen:

A.Investeringsforeningen BankInvest II, Afdeling OMXC20 Aktier
Bestyrelsen genfremsætter forslag om vedtægtsændring. Forslaget har været
behandlet på ekstraordinær generalforsamling af 7. marts 2007, hvor det blev
enstemmigt vedtaget. Da der ikke på den ekstraordinære generalforsamling var
repræsenteret 2/3 af foreningens samlede formue, genfremsætter bestyrelsen
forslaget til endelig vedtagelse: 

§ 6, nr. 1, 3 pkt. med ordlyden ”Uanset vægtningen af aktier i OMXC20-indekset
kan aktier udstedt af A.P. Møller-Mærsk A/S under normale omstændigheder
maksimalt udgøre 35 % og aktier udstedt af andre maksimalt udgøre 20 % af en
afdelings formue jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v. § 95 og tilladelse fra
Finanstilsynet”. 

foreslås ændret til:

”Uanset vægtningen af aktier i OMXC20-indekset kan aktier udstedt af selskaber
inden for samme koncern maksimalt udgøre 20 % af en afdelings formue, dog
således at en afdeling kan opnå Finanstilsynets tilladelse til, at aktier
udstedt af selskaber i en enkelt koncern kan udgøre maksimalt 35 % af
afdelingens formue, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v. § 95. Såfremt en afdeling har
modtaget en tilladelse som nævnt, vil dette fremgå af afdelingens
tegningsprospekt.” 

Vedtægtsændringen er betinget af Finanstilsynets godkendelse, jf. lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. § 23, stk. 2. 


Ad. Dagsordenens punkt 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen: 
Investeringsdirektør Bjarne Ammitzbøll og rektor Villum Christensen afgår efter
tur ifølge vedtægterne. Bestyrelsen foreslår genvalg. 


Ad. Dagsordenens punkt 6. Valg af revision: 
Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG C. Jespersen, Statsautoriseret
Revisionsinteressentskab. 

Adgangskort til generalforsamlingerne kan indtil 5 dage før
generalforsamlingerne rekvireres via mail til adgangskort@bankinvest.dk. eller
ved henvendelse til foreningernes kontor. 
 
Stemmeret kan kun udøves for de andele, som mindst 3 uger forud for
generalforsamlingerne er noteret på vedkommende medlems navn i de respektive
foreningers bøger. 

København, den 19. marts 2007
På bestyrelsernes vegne
BI Management A/S
Sundkrogsgade 7, 2100 København Ø.
Tlf.: 77 30 90 00