Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K Dato 20. marts 2007 Udsteder Investeringsforeningen SmallCap Danmark Kontaktpersoner Christian Reinholdt Antal sider 45 Børsmeddelelse nr. 03.2007, Årsrapport 2005/06 Investeringsforeningen SmallCap Danmarks bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt årsrapporten for perioden 23. december 2005 - 31. december 2006, hvorfra følgende kan fremhæves: Foreningen påbegyndte sin investeringsaktivitet d. 5. maj. 2006, og opnåede over perioden 5. maj - 31. december 2006 et afkast på 20,2%. Over den tilsvarende periode steg hhv. KFMX og OMXC med 14,5% og 11,5%. Der har været en meget stor opbakning til foreningen, der fra start fik tilført 276 mio. kr. fra 374 medlemmer. Foreningen har i den forløbne del af 2007 haft en yderligere tilgang af midler på netto 80 mio. kr. og medlemmernes formue overstiger nu 400 mio. kr. Da årets resultat primært består af urealiserede avancer og de realiserede avancer i året er under grænsen for minimumsudlodning, indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen at der ikke udloddes udbytte for 2005/06. Foreningen mener at den megen omtale af prisfastsættelsen af small cap aktier har været unuanceret, og mener ikke at de bedste small cap aktier er blevet dyrere relativt til large cap aktier i 2006. Foreningen forventer også i 2007 at kunne levere et afkast, der overstiger udviklingen i KFMX. Med venlig hilsen Investeringsforeningen SmallCap Danmark -------------------------------------------------------------------------------- | Jan O. Frøshaug | Christian Reinholdt | -------------------------------------------------------------------------------- | Formand for bestyrelsen | Direktør | --------------------------------------------------------------------------------
Børsmeddelelse nr. 03.2007, Årsrapport 2005/06
| Source: Investeringsforeningen SmallCap Danmark