Danske Lægers Vaccinations Service A/S - Helårsmeddelelse 2006.


Danske Lægers Vaccinations Service offentliggør en tilfredsstillende årsrapport
for 2006, med en vækst i indtjeningen på 10 % i forhold til 2005. Selskabets
notering på First North har skabt kapitalgrundlaget for selskabets fremtidige
vækst- og internationaliseringsstrategi. 

Overblik 2006

•	Kapitaltilførelse på 30 millioner og optagelse til handel på First North
under Københavns Fondsbørs 
•	Vækst i omsætningen på 2 %, hvilket er 3 % mindre en forventet jf. prospektet.
•	Vækst i resultat før afskrivninger (EBITDA) og ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med optagelse til handel på First North på 10 %, hvilket er dobbelt
så meget som forventet jf. prospektet. 

Selskabets resultat før afskrivninger (EBITDA) og ekstraordinære omkostninger i
forbindelse med optagelse til handel på First North blev 6,0 mio. og ligger
således over de forventede DKK 5,7 mio. jf. det offentliggjorte prospekt,
dateret den 30. oktober 2006. 

Hovedtal                             	2006	2005

Nettoomsætning	                           23.778	23.271
Ekstraordinære omkostninger First North	 1.448	     0
EBITDA	                                     4.563	 5.457
Resultat før skat	                            4.085	 4.852

Den fulde årsrapport vil være tilgængelig på www.dlvs.dk, senest den 30. marts
2007. 

Den 30. november 2006 blev selskabets aktier optaget til handel på First North,
og selskabet fik 423 nye aktionærer, der tilsammen tegnede aktier for i alt DKK
30 mio. Dette tal var ved årets udgang steget til ca. 500. 

2006 var året, hvor DLVS fik omstruktureret sin ejerkreds, og med den nye
ejerkreds blev der sat fokus på vækst. Kombinationen af fortsat positiv
indtjening og tilførelsen af ny kapital har givet DLVS fundamentet for
udførelse af den i prospektet beskrevne værkst- og
internationaliseringsstrategi. 


Forventninger til 2007

Selskabets ledelse forventer, en kraftig vækst på det danske marked, idet
gruppen for gratis vaccinationer i 2007 er blevet udvidet med mere end 500.000
personer, samtidigt har kapitaltilførelsen gjort det muligt at lancere den
største markedsføringskampagne i selskabet historie. 

Selskabet forventer stigende vækst på det internationale marked jf. værkst- og
internationaliseringsstrategien. 


Ledelsen forventer derfor at indfri budgettet for år 2007 som oplyst i
prospektet. Det forventes således, at omsætningen vil udgøre DKK 51 mio., med
et overskud før afskrivninger på DKK 7,6 mio. 

Med venlig hilsen

John Madsen
Adm. direktør 

For yderligere information kontakt venligst:
Adm. direktør John Madsen på tlf. 70 25 90 40 eller john@dlvs.dk 


Danske Lægers Vaccinations Services godkendte rådgiver er:
Schrøder, Lucas & Partnere
St. Kongensgade 68, 1264 København K
Email: dlvs@schroderlucas.dk
Telefon: 33 30 15 85



DLVS er Danmarks absolut største private udbyder af vaccinationer. Selskabet
har siden 1998 vaccineret over 1 million personer og afviklet mere end 12.000
vaccinationsarrangementer. Selskabet vaccinerer årligt ca. 190.000 personer og
servicerer 1.000 virksomheder. 

Attachments

pressemeddelelse nr 2 - 2007.pdf