3. kvartal 2006/07 gav et mersalg på 7,8 %. Den realiserede salgs- og omkostningsudvikling i de første tre kvartaler af forretningsåret 2006/07 medførte et primært driftsresultat på 114,8 mio. kr. og et resultat før og efter skat på henholdsvis 131,4 mio. kr. og 92,4 mio. kr., hvilket er tæt på budgetteret, men lavere end sidste år. Vi har i de tre kvartaler haft et positivt cash flow. Pengestrømme fra drift før finans og skat androg 164,4 mio. kr. kontra 165,4 mio. kr. sidste år. Pengestrømme efter finans og betalt skat androg 147,3 mio. kr. kontra 150,7 mio. kr. sidste år. Det har påvirket 3. kvartals cash flow, at der har været afholdt større investeringer i koncernens ejendomme samt etableret et større varelager med henblik på at imødegå sidste sommers leveringsproblemer. Koncernens egenkapital ultimo androg 714,6 mio. kr. kontra 652,8 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år.