Mere end 520 nye aktionærer i mermaid technology a/s. Tildeling af aktier er gennemført efter fuldtegning. Udbuddet af mellem 1.575.000 og 1.925.000 styk aktier a nominelt DKK 1,- i mermaid technology a/s er mødt med stor interesse og fuldtegnet.. Gennem udbuddet har mere end 520 nye aktionærer tegnet mere end det maksimale udbud af aktier. Bruttoprovenuet til selskabet vil således udgøre DKK 25,0 mio. Da efterspørgslen oversteg det udbudte antal aktier, har mermaid technology a/s og Capinordic Bank A/S foretaget en reduktion af de indkomne ordrer: • Ordrer afgivet gennem emissionsbankens tegningssystem ”Capitrader.dk” tildeles fuldt ud som beskrevet i prospektet dateret 6. marts 2007. • Ordrer på til og med 4.000 styk aktier eller DKK 52.000,- tildeles fuldt ud. • Ordrer større end 4.000 styk tildeles 4.000 styk aktier samt 75 % af den resterende ordreafgivelse. Registrering af de tildelte aktier sker på aktionærernes konto i Værdipapircentralen mod betaling 30. marts 2006. Første handelsdag for Selskabets aktier bliver 2. april 2007. Som beskrevet i prospektet forventes den midlertidige fondskode for de udbudte nye aktier sammenlagt med fondskoden for de eksisterende aktier, så snart kapitalforhøjelsen er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket vil ske så hurtigt som muligt efter optagelsen af aktierne til handel på First North. For yderligere oplysninger kontakt venligst: Adm. direktør Bestyrelsesformand Henrik Johnsen Søren Damgaard Svenningsen mermaid technology a/s mermaid technology a/s Tlf.: 44 52 92 00 Tlf.: 20 40 46 78 E-mail: hj@mermaid.dk E-mail: sds@mermaid.dk Head of Corporate Finance, IPO's Niels Kryger Andersen Capinordic Bank A/S Tlf.: 88 16 30 00 E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in-store marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s og det 100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S står bag udviklingen af DDS-softwaren vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Victor Soft A/S producerer ligeledes kvalitetsspots og professionelle templates, som skræddersyes til at imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Selskabet tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer. Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland. Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.
, mermaid technology a/s , Mere end 520 nye aktionærer i mermaid technology a/s. Tildeling af aktier er gennemført efter fuldtegning
| Source: First North Denmark