Forløb af generalforsamling i Investeringsforeningen Nordea Invest Special.


Formandens beretning blev taget til efterretning og årsrapporterne blev
godkendt. 

På den ordinære generalforsamling blev direktør Lars Eskesen, koncerndirektør
Hans Munk Nielsen og medlem af Europa-Parlamentet Anne E. Jensen genvalgt mens
administrerende direktør Thomas Hofman-Bang blev nyvalgt. 

Bestyrelserne konstituerede sig efterfølgende med direktør Lars Eskesen som
formand og koncerndirektør Hans Munk Nielsen som næstformand. 

Revisionsfirmaet Deloitte A/S ved de statsautoriserede revisorer Erik Holst
Jørgensen og Anders Gjelstrup blev genvalgt som foreningernes revisorer. 

De af bestyrelsen fremlagte forslag til vedtægtsændringer blev vedtaget, med
undtagelse af forslagene vedrørende overflytning af afdeling Corporate Bonds
samt European High Yield Bonds der ikke kunne vedtages på grund af manglende
fremmøde. Da forslagene imidlertid ikke endeligt kunne vedtages på den ordinære
generalforsamling, idet den fornødne majoritet ikke var til stede, jf.
vedtægternes § 17, afholdes der ekstraordinær generalforsamling den 30. april
2007. 

De af bestyrelsen fremlagte forslag til bemyndigelse til at foretage de
ændringer Finanstilsynet måtte kræve til godkendelse af førnævnte forslag blev
vedtaget. 

Bestyrelsens forslag om udbetaling af udbytte i kroner pr. andel for de
børsnoterede afdelinger for regnskabsåret 2006 blev vedtaget som følger: 

Afdeling	Udlodning i kroner pr. andel
Formueforvaltning Obligationer	1,50, heraf 0,75 pct. udbetalt den 15-9-2006
Formueforvaltning Aktier		2,00	
Private Banking Global Fokus  	1,75	
Europæiske aktier fokus		0,00	
Danske aktier			15,25 	

Udbytte vil blive udbetalt til de af investorerne anviste konti den 4. april
2007. De investorer, som er tilmeldt en udbyttebevisordning, modtager
udbyttebeviser til de af investorerne anviste depoter den 4. april 2007. 


Venlig hilsen
Nordea Invest



Peter Hemme
Administrerende direktør

Attachments

2007.03.29 - forlb gnf ifnis.pdf