AIM-meddelelse fra Europe Vision Plc. om udpegning af Tritel Investment Inc. som rådgiver for dk4


Europeinvestment A/S
(tidl. Live Networks Holding A/S)
CVR nr. 10435013
c/o Belle Balance International ApS
Kongevejen 53, 2840  Holte
Telefon  0046 8 545 00140


Fondsbørsmeddelelse 11-04-2007


Vedr.:  Europe Vision Plc. - Tritel Investment Inc.


Den 10. april 2007 har Europe Vision Plc., (i hvilket selskab Europeinvestment
A/S ejer 34.661.750 aktier, svarende til 25,5 % af aktiekapitalen),
offentliggjort en AIM-meddelelse. Europe Vision Plc. har således meddelt, at
selskabet er blevet udpeget af Tritel Investment Inc. til at restrukturere,
refinansiere og rådgive om ledelsesforhold i den danske tv-kanal, dk4. dk4 er
et 100 % ejet datterselskab af Tritel Investments, som ejer 25,29 % af Europe
Vision Plc. 

dk4s programmer har historisk set fokuseret på lokalt, dansksproget indhold i
modsætning til dets konkurrenter, hvis programmer er domineret af amerikansk
importerede produkter med undertekster. Selv om dk4 har haft væsentlig
markedspenetrering ved særlige begivenheder, herunder sportsbegivenheder med
danske deltagere, har selskabets overordnede finansielle udvikling været
skuffende, siden selskabet blev erhvervet af Tritel Investments i maj 2006. 

Europe Vision Plc. vil være ansvarlig for at forberede dk4 til enten et salg
eller til yderligere investeringer med henblik på finansiering af en udvidelse. 

Europe Vision Plc.s ydelser vil blive leveret i en periode på i alt 3 måneder,
og Europe Vision Plc. vil modtage et honorar på € 500.000, hvoraf halvdelen
betales straks og den resterende del ved afslutning af de 3 måneder. Hertil
kommer refusion af udgifter og et yderligere 5 % ”success fee”, som betales af
enhver modtaget salgssum eller investeringsbeløb. Hvis dk4 gennemfører
investeringer, vil Europe Vision modtage et ”performance fee” på 5 % af
vederlaget. 

Europe Vision Plc. har yderligere oplyst, at aftalen desuden vil styrke Europe
Vision Plc.s interesser på grund af yderligere indtægter og et supplement til
selskabets strategi om at få adgang til flere mediekanaler til sit indhold. 

Bestyrelsen i Europe Vision Plc., (bortset fra David Lowe, som også sidder i
bestyrelsen for dk4), er af den opfattelse efter at have modtaget rådgivning
fra Europe Vision Plc.s godkende rådgiver KBC Peel Hunt, at transaktionens
vilkår er rimelige for så vidt angår Europe Vision Plc.s aktionærer. 

Meddelelsen fra Europe Vision Plc. har ikke medført ændringer i det realistiske
nettoprovenu, som Europeinvestment A/S' bestyrelse forventer at modtage i
forbindelse med salg af Europeinvestment A/S' aktier i Europe Vision Plc. 


Spørgsmål kan rettes til adm. direktør Castro Khatib på telefon 0046 8 545
00140. 

Europeinvestment A/S