NanoCover Scandinavia A/S - forløb af generalforsamling


First North meddelelse nr. 6/12. april 2007

Fredensborg den 12. april 2007

NanoCover Scandinavia A/S har afholdt ordinær generalforsamling med følgende
dagsorden: 

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning samt årsberetning til
godkendelse 
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab iht. den godkendte
årsrapport 
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen
6. Valg af revisor
7. Vedtagelse af nye vedtægter (ændret tegningsregel og ændret
tegningsoptionsprogram) 
8. Evt.

Ad. 1
Som dirigent valgtes selskabets bestyrelsesformand, advokat Christian Johansen.

Ad. 2
Adm. direktør i NanoCover Scandinavia A/S, Henrik Vester, fremlagde
bestyrelsens beretning. Generalforsamlingen tog ledelsens beretning til
efterretning. 

Ad. 3
Adm. direktør Henrik Vester fremlagde årsrapport med revisionspåtegning og
årsberetning til generalforsamlingens godkendelse. Generalforsamlingen
godkendte enstemmigt årsrapport for perioden 1. november 2005 til 31. december
2006. 

Ad. 4
Generalforsamlingen godkendte enstemmigt ledelsens forslag om, at det negative
resultat, kr. 5.267.564, overføres ved nedskrivning af egenkapitalen, der
herefter pr. 31. december 2006 udgør kr. 18.168.152 

Ad. 5
Den siddende bestyrelse, Christian Johansen, Helle Bundgaard Hansen, Bo
Zoffmann og 
Torben Asger Jensen har erklæret sig villig til genvalg. Nano Invest ApS
foreslog, at Brian Søholt Petersen vælges til bestyrelsen. 

Generalforsamlingen tiltrådte enstemmigt, at den siddende bestyrelse genvælges,
og at Brian Søholt Petersen indvælges i bestyrelsen, således at bestyrelsen
herefter består af følgende personer: 

Christian Johansen
Helle Bundgaard Hansen
Bo Zoffmann Jessen
Torben Asger Nielsen
Brian Søholt Petersen

Ad. 6
Selskabets revisor, PKF Munkebo, Jensen & Vindelev, Glostrup erklærede sig
villig til 
genvalg, og generalforsamlingen besluttede enstemmigt, at den hidtidige revisor
genvælges. 

Ad. 7
Dirigenten gennemgik vedtægtsændringerne og generalforsamlingen besluttede
herefter 
enstemmigt, at vedtægterne ændres i overensstemmelse med det foreslåede.


Med venlig hilsen


Henrik Vester
Adm. Direktør


Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henrik Vester, adm. Direktør
for NanoCover Scandinavia A/S, telefon 48 48 43 00 eller selskabets Godkendte
Rådgiver Eversheds Advokataktieselskab. Klaus Henrik Lindblad, advokat, telefon
33 75 05 80.

Attachments

nanocover scandinavia vedtgter.pdf first north meddelelse nr 6 12-04-2007.pdf