Aftaler med Aladdin Investment Services Ltd. og Europe Vision Plc


Europeinvestment A/S
(tidligere Live Networks Holding A/S)
CVR no. 10435013
c/o Belle Balance International ApS
Kongevejen 53, 2840  Holte
Telefon  0046 8 545 00140


Fondsbørsmeddelelse 18-04-2007

 
Vedr.:  Aftaler med Aladdin Investment Services Ltd. og Europe Vision Plc

Med virkning fra den 17. april 2007 har Europeinvestment A/S indgået en aftale
om låneramme med Aladdin Investment Services Ltd. og en film fond aftale med
Europe Vision Plc. 


Lånerammeaftale

Ved lånerammeaftale med ikrafttræden 17. april 2007 har Aladdin Investment
Services Ltd. forpligtet sig til at stille mindst € 7.500.000 til rådighed til
træk for Europeinvestment A/S for at finansiere selskabets aktiviteter. Der kan
trækkes yderligere € 2.500.000, forudsat at Aladdin Investment Services Ltd.
godkender formålet med sådanne yderligere træk. 

Hovedpunkterne i lånerammeaftalen er følgende:

•	En rentesats på 6% p.a., der tillægges hovedstolen ved udgangen af hvert
kvartal. 
•	Lånet kan til enhver tid indfries af Europeinvestment A/S. I forbindelse med
indfrielsen skal låntager give långiver 7 dages varsel og tilbyde låntager at
konvertere tilgodehavendet til aktier i låntager. Hvis långiver accepterer
dette, skal konverteringen ske til kurs pari eller til markedspris, hvis denne
er højere. 
•	Europeinvestment A/S stiller ingen sikkerhed til långiver.
•	Lånet skal indfries i sin helhed den 30. august 2008. Hvis låntager ikke er i
stand til at indfri lånet på indfrielsesdagen, skal gælden i stedet konverteres
til aktier i låntagers selskab til markedsprisen. Hvis markedsprisen af aktier
i Europeinvestment A/S på indfrielsesdagen er lavere end kurs pari, skal
Europeinvestment A/S for at overholde sine forpligtelser i henhold til
lånerammeaftalen være forpligtet til at reducere den nominelle værdi af hver
aktie. 

Lånerammeaftalen forventes at dække Europeinvestment A/S´ kortsigtede
kontantbehov og vil muliggøre Europeinvestment A/S' planer om at drive
virksomhed som et aktivt investeringsselskab, heriblandt samarbejdet med Europe
Vision Plc i relation til en film fond, jf. nedenfor. 

Det er Europeinvestment A/S og Aladdin Investment Services Ltd.´s intention at
konvertere de første kr. 17.450.000 af lånerammen til aktier i Europeinvestment
A/S til kurs pari, dvs. ved at udstede 3.490.000 nye aktier. Dette kan ske uden
prospekt, da Europeinvestment A/S har mulighed for at udstede nye aktier for op
til 10% af den samlede aktiekapital uden at udstede prospekt. 


Aftale om filmfond

Med virkning fra den 17. april 2007 har Europeinvestment A/S og Europe Vision
Plc underskrevet en aftale vedrørende en ramme for finansiering af udvikling af
ideer, bøger og manuskripter til fuldt udviklede filmmanuskripter, der har
talent til at kunne finansiere produktion. 

Europeinvestment A/S og Europe Vision Plc har aftalt hver at stille op til max.
€ 2,5 mio. til rådighed de næste 12 måneder. 

For at et bestemt projekt kan finansieres, skal parterne først i hvert tilfælde
aftale projektets indhold, de nødvendige arbejdsopgaver, den forventede
tidsplan og budgettet. 

Når parterne er nået til enighed herom, skal omkostningerne indbetales forud
med 50 % af hver. 

Alle distributions og udnyttelsesrettigheder til et hvilket som helst
audiovisuelt produkt fra projektet skal deles ligeligt mellem Europe Vision Plc
og Europeinvestment A/S. 

I tilfælde af at projektet kun delvist udvikles og den ene part ønsker at bruge
yderligere midler på at udvikle dette, mens den anden part ikke ønsker dette,
må den part, der vil fortsætte erhverve den anden parts del af projektet ved
til den anden part at betale 200% af hvad denne part har indbetalt. 

Parterne har aftalt at film fondens første projekt vil være en ny film
”Sebastian´s Love” skrevet af den Oscar-vindende Lasse Halström. 

De følgende projekter vil fokusere på engelsksprogede mainstream film med
international appeal. 


Underskrift og offentliggørelse

Det var Europeinvestment A/S´ intention til at underskrive de to ovennævnte
aftaler samtidig og underrette om underskrivelsen samtidigt. Ved en fejl blev
aftalen med Europe Vision Plc underskrevet i går den 17. april 2007 i stedet
for i dag. 

Aftalen med Aladdin Investment Services Ltd. blev indgået af Aladdin Investment
Services Ltd. Den 17. april 2007 og er blevet underskrevet af Europeinvestment
A/S i dag med ikrafttræden den 17. april 2007. 

Europe Vision Plc har offentliggjort underskrivelsen af aftalen den 17. april
2007. 


Releterede parter

Administrerende direktør for Europeinvestment A/S er Castro Khatib. Aladdin
Investment Services Ltd. er et selskab, der er kontrolleret af Khatib familien.
Aftalens vilkår er efter Europeinvestment A/S´ bestyrelses opfattelse indgået
på armslængdevilkår eller bedre. I den forbindelse må det fremhæves at lånet er
usikret og kun forrentes med 6% p.a. 

Europeinvestment A/S ejer 34,661,750 aktier, svarende til 25,5% af
aktiekapitalen af Europe Vision Plc. Aftalen med Europe Vision Plc er relateret
til en indbyrdes samarbejde med en lige fordeling af omkostningerne og
overskudet og er derfor efter bestyrelsens opfattelse indgået på
armslængdevilkår. 


Betydning for Europeinvestment A/S

De ovenfor nævnte aftaler forventes ikke at have indflydelse på
Europeinvestment A/S´ resultat for 2007. 


Spørgsmål kan rettes til adm. Direktør Castro Khatib på telefon 0046 8 545
00140. 

Europeinvestment A/S