Til OMX Københavns Fondsbørs Faaborg, den 18. april 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 08/2007 Meddelelse om forløbet af generalforsamlingen i SKAKO Industries A/S SKAKO Industries A/S har den 18. april 2007 afholdt ordinær generalforsamling på selskabets adresse i Faaborg. Bestyrelsen gav i sin beretning en orientering om udviklingen i koncernen og de enkelte selskaber. Direktionen fremlagde årsrapporten, som generalforsamlingen godkendte. Det foreslåede udbytte på kr. 20,00 pr. aktie à kr. 20 blev vedtaget. Der blev givet decharge for direktion og bestyrelse. Bestyrelsen fremsatte følgende forslag: a) Generalforsamlingen meddeler bestyrelsen bemyndigelse til, gældende i 18 måneder, at selskabet erhverver indtil 10% af selskabets aktiekapital til den på erhvervelses- tidspunktet noterede køberkurs på Københavns Fondsbørs +/- 10%, jf. aktieselskabs- lovens §48. b) Vedtægternes §1.2 (hjemsted) ændres på grund af kommunesammenlægningen, således at ordlyden fremover bliver: ”Dets hjemsted er Faaborg-Midtfyn Kommune.” c) Vedtægternes §6.1 ændres således, at ordlyden fremover bliver: ” Under henvisning til aktieselskabslovens §109 a, bemyndiges bestyrelsen til at træffe beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte. Udbetaling af ekstraordinært udbytte sker efter de af Værdipapircentralen fastsatte regler herom.” Der alle blev vedtaget Der var ikke fremkommet forslag fra aktionærerne. Bestyrelsesformand Laurids Jessen og bestyrelsesmedlem Jørgen K. Hansen genopstillede ikke til bestyrelsen. Der var genvalg af Skibsreder Bjarne Hansen Advokat Henrik Lind Direktør Vagn Rosenkilde og som nyt medlem af bestyrelsen valgtes direktør Jørgen Ajslev. Jørgen Ajslev er 64 år, og er medlem af bestyrelsen i Fritz Schur Teknik A/S (formand), Topdanmark A/S, Aalborg Industries A/S, Meyn Food Processing Technologi B.V., DSV Miljø A/S, Stenqvist Holding AB, Johs. Thornam A/S, Hans Buch A/S, Jørgen Schmidt Holding Birkerød A/S, Spæncon A/S, H+H International A/S og Acquisition Holding A/S Han har været i direktionen for Stenqvist International AB, H+H International A/S, F. Schur & Co. A/S og Sophus Berendtsen A/S, ligesom han i en længere årrække har forelæst og eksamineret på handelshøjskoler. På efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Vagns Rosenkilde som formand og Bjarne Hansen som næstformand. Generalforsamlingen udtrykte en dybtfølt tak til Laurids Jessen for hans mangeårige dygtige og engagerede ledelse af SKAKO Industries koncernen, til stor gavn for aktionærer og medarbejdere. Som revisor genvalgtes Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Med venlig hilsen SKAKO Industries A/S Vagn Rosenkilde Bestyrelsesformand