Forløb af generalforsamling den 19. april 2007


KØBENHAVNS FONDSBØRS A/S	

19.04.2007

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 08-2007

Forløb af ordinær generalforsamling den 19. april 2007

Generalforsamlingen blev afholdt i overensstemmelse med den udsendte dagsorden.

Årsberetningen blev godkendt.

Årsrapporten blev godkendt, og der meddeltes decharge for direktion og
bestyrelse. 

Der udloddes et udbytte på 26%, svarende til kr. 2,60 pr. aktie.

Bestyrelsen blev genvalgt og består af Leif Stiholt, Hans Jørgen Kaptain, Knud
Andersen, Lars Radoor Sørensen, Jan B. Pedersen og Anders Bach. Bestyrelsen 
har konstitueret sig med Leif Stiholt som formand og Hans Jørgen Kaptain som    
næstformand.

KPMG C.Jespersen blev genvalgt som revisor.

Bestyrelsen stillede følgende forslag:

Ad punkt 7.a: 	Godkendelse af bestyrelsens beslutning af 22. december 2006 om
at tildele administrerende direktør Hans Fuglgaard en tegningsret til 27.900
aktier á kr. 10 i selskabet til en kurs, der er op til 15% lavere end
dagskursen den 22. december 2006, jf. aktieselskabslovens § 40 a, og ændring af
selskabets vedtægt som følge heraf, samt beslutning om udvidelse af selskabets
aktiekapital med nom. kr. 279.000 i det omfang, tegningsretten udnyttes.
Tegningen sker uden fortegningsret for eksisterende aktionærer. 

Ad punkt 7.b: 	Bemyndigelse til bestyrelsen til at træffe beslutning om
udstedelse 
af tegningsoptioner til selskabets ledende medarbejdere - fastlagt af
bestyrelsen - med indtil 50.000 aktier i selskabet til en kurs, der er op til
15% lavere end dagskursen den dag, bestyrelsen udnytter bemyndigelsen, jf.
aktieselskabslovens § 40 b, og ændring i selskabets vedtægt som følge heraf,
samt bemyndigelse til bestyrelsen til at udvide selskabets aktiekapital med
indtil nom. kr. 500.000, såfremt optionerne udnyttes, og ændring af selskabets
vedtægt som følge heraf. 

Ad punkt 7.c:     Fornyelse af eksisterende bemyndigelse for bestyrelsen til at
opkøbe indtil 10% egne aktier. 

Ad punkt 7.d:     Ændring af selskabets vedtægt § 4 stk. 1, således at
selskabets aktiebog føres af VP Investor Services A/S, Helgeshøj Allé 61, P.O.
Box 20, 2630 Taastrup. 

Generalforsamlingen godkendte enstemmigt de af bestyrelsen som punkt 7.a, 7.b,
7.c og 7.d stillede forslag. For punkt 7.a, 7.b og 7.d var vedtægternes krav
om, at mindst 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital var repræsenteret på
generalforsamlingen, opfyldt, således at vedtægtsændringerne kunne besluttes på
generalforsamlingen. 
______________________________
Leif Stiholt
Bestyrelsesformand

Attachments

08-2007 forlb gf.pdf