Årsrapporten for 2006 blev godkendt, herunder udbetaling af udbytte på 5 kr. pr. aktie. Bestyrelse og revision genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig med advokat Niels Heering som formand.


NTR Holding har afholdt ordinær generalforsamling i dag kl. 15.00.
På generalforsamlingen gennemgik bestyrelsesformand Niels Heering og direktør
Jens Hørup koncernens udvikling og resultatet for 2006. 
Regnskabet for 2006 blev godkendt, herunder at der af årets resultat udbetales
et udbytte på 5 kr. pr. aktie, svarende til 9,7 mio. kr., mens den resterende
del af årets resultat overføres til andre reserver. 
På generalforsamlingen havde bestyrelsen stillet forslag om, at selskabet frem
til næste ordinære generalforsamling bemyndiges til at købe op til 10% af
aktiekapitalen som egne aktier. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. 
 
Følgende medlemmer blev genvalgt til bestyrelsen:
Advokat Niels Heering
Direktør Bjørn Petersen
Direktør Stig Rantsén
Direktør Erik Sprunk-Jansen
Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med advokat
Niels Heering som formand. 

Generalforsamlingen genvalgte Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
som revisor. 

Med venlig hilsen
NTR Holding A/S

Jens Hørup
Direktør

Attachments

7-2007 forlb af ordinr generalforsamling.pdf