Resultat af ekstraordinær generalforsamling - KapitalPleje A/S


Københavns Fondsbørs
Nikolaj Plads 6
Postboks 1040
1007  København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 10/2007

Aalborg, den 24. april 2007

Resultat af ekstraordinær generalforsamling - KapitalPleje A/S
På selskabets ordinære generalforsamling den 29. marts 2007 fremsatte
bestyrelsen forslag om at ændre vedtægterne. 
 
Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer for på den ordinære
generalforsamling, men på den ordinære generalforsamling var den i vedtægternes
§ 8.6 foreskrevne repræsentation for vedtagelse af vedtægtsændringer på to
tredjedele af samtlige mulige stemmer ikke repræsenteret, hvorfor ny
generalforsamling i henhold til vedtægternes § 8.7 skal afholdes, hvor forslag
til vedtægtsændringerne kan vedtages, såfremt to tredjedele såvel af de afgivne
stemmer som af den på den nye generalforsamling repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital stemmer herfor. På den ekstraordinære
generalforsamling er der således ikke krav om, at en vis repræsentation af
aktionærerne skal være til stede under generalforsamlingen. 
 
Der er dags dato afholdt ekstraordinær generalforsamling i KapitalPleje A/S med
nedenstående dagsorden. 

Dagsorden:
 
Bestyrelses forslag om at ændre vedtægternes § 14 fra
 
"Revisionen af selskabets årsrapporter foretages af to af generalforsamlingen
valgte statsautoriserede revisorer, der vælges for et år ad gangen" 
 
til
 
"Revisionen af selskabets årsrapport foretages af en eller to af
generalforsamlingen valgt(e) statsautoriseret revisor eller revisorer, der
vælges for et år ad gangen." 
 
samt i konsekvens heraf ændring af ordet "revisorer" i vedtægternes § 5.5 til
"revisor". 

Forslaget blev vedtaget enstemmigt og med samtlige stemmer for på den
ekstraordinære generalforsamling. 

For yderligere oplysninger henvises til direktør Henrik Bærtelsen på tlf. 96 34
40 03. 


Med venlig hilsen
KapitalPleje A/S


Knud Wæde Hansen		Henrik Bærtelsen
Formand			Direktør

Attachments

res. af egf 2007.pdf