Adm direktør Michael Sehested udnytter 30.000 styk warrants


FONDSBØRSMEDDELELSE NR 47
24. april 2007









Adm direktør Michael Sehested udnytter 30.000 styk warrants
________________________________________________________________________

I henhold til beslutning på ekstraordinær generalforsamling den 18. december
2006 har Victoria Properties A/S i forbindelse med erhvervelsen af Sehested
Consulting A/S udstedt warrants (tegningsretter), der giver ret til tegning af
i alt nominelt DKK 6 mio aktier, dvs 60.000 styk aktier à DKK 100, som kan
erhverves til kurs 285 pr aktie à DKK 100. 

I henhold til aftalen kan Sehested Holding Company A/S, der er ejet af
administrerende direktør Michael Sehested, som en del af vederlaget for
erhvervelsen af Sehested Consulting A/S, udnytte 20.000 styk warrants i en
periode efter offentliggørelsen af selskabets årsregnskabsmeddelelse den 26.
marts 2007. 

Til de resterende 40.000 styk warrants er knyttet visse succeskriterier.
Succeskriterierne for de første 10.000 styk warrants er opnået, og disse kan
ligeledes udnyttes i en periode efter offentliggørelsen af selskabets
årsregnskabsmeddelelse den 26. marts 2007. 

Sehested Holding Company A/S har givet meddelelse om at have udnyttet disse
30.000 warrants. 

Bestyrelsen har derfor besluttet at udnytte bemyndigelsen i vedtægternes §7 til
at udvide selskabets aktiekapital med 30.000 styk aktier à DKK 100, svarende
til nominelt DKK 3 mio aktier, der tegnes til en kurs på DKK 285 pr aktie à DKK
100 mod indbetaling af DKK 8.550.000 kontant. Selskabets aktiekapital udgør
herefter nominelt DKK 207.454.400, svarende til 2.074.544 styk aktier à DKK
100. Aktierne tegnes uden fortegningsret for selskabets aktionærer. De nye
aktier har samme rettigheder som selskabets eksisterende aktier i selskabets
fondskode DK0015216675, herunder at de udstedes til ihændehaver, men kan
noteres på navn i selskabets aktiebog. Aktierne er omsætningspapirer, og der
gælder ikke indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed. Ingen aktionær skal
være forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvis, og ingen af
de nye aktier skal have særlige rettigheder. De nye aktier giver ret til
udbytte og andre rettigheder i selskabet, når aktierne er udstedt. De nye
aktier vil blive søgt optaget til notering på Københavns Fondsbørs under den
eksisterende fondskode DK0015216675 snarest muligt efter kapitaludvidelsens
registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Værdipapircentralen. 


Med venlig hilsen
Victoria Properties A/S




Michael Sehested
Adm direktør
Telefon 70 27 01 99

Attachments

fondsboersmeddelelse_nr_47_warrants.01.pdf