Forløb af ordinær generalforsamling


FONDSBØRSMEDDELELSE NR 46
23. april 2007



Forløb af ordinær generalforsamling den 23. april 2007


Victoria Properties A/S' ordinære generalforsamling blev i henhold til
indkaldelsen afholdt mandag den 23. april 2007. 

Formandens beretning og det aflagte regnskab for 2006 blev godkendt af
generalforsamlingen. 

Bestyrelsens forslag om, at årets resultat overføres til næste år, blev
endvidere godkendt. 

Generalforsamlingen besluttede, i overensstemmelse med bestyrelsens forslag,
som fremgår af indkaldelse til ordinær generalforsamling offentliggjort den 3.
april 2007: 

1. At ændre vedtægternes punkt 6.4 således at den hidtidige ordlyd erstattes af
følgende: 

"Bestyrelsen beslutter om selskabets aktiebog skal føres af selskabet selv
eller af en aktiebogsfører, som bestyrelsen udpeger. Selskabets aktiebog føres
af VP Investor Services A/S, Helgeshøj Alle 61, P.O. Box 20, 2630 Taastrup." 
2. At bemyndige selskabet til, i tiden indtil næste ordinære generalforsamling,
at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af
selskabets aktiekapital, jfr aktieselskabslovens §48. Vederlaget må ikke afvige
fra den på erhvervelsestidspunktet på Københavns Fondsbørs noterede køberkurs
med mere end 10%. Ved den på Københavns Fondsbørs noterede køberkurs forstås
slutkurs - alle handler kl 17. 
Til bestyrelsen genvalgtes følgende: Claus Colliander (formand), Bendt
lensgreve Wedell, Mads N. Clausen, Lars Skanvig, Lars Thylander og Sebastian
Christmas Poulsen. 
Grant Thornton genvalgtes som revisor for Victoria Properties A/S.


Yderligere oplysninger:

Adm direktør Michael Sehested
Telefon 70 27 01 99

Attachments

forloeb_af_ordinaer_gf_nr_46.pdf