Delårsrapport 1. kvartal 2007 AaB A/S


Københavns Fondsbørs 

Børsmeddelelse nr. 2007/8

Aalborg den 27. april 2007



Delårsrapport 1. kvartal 2007 for Aalborg Boldspilklub A/S.



Hovedkonklusionerne for 1. kvartal 2007:

-	Resultatet før skat (EBT) for Aalborg Boldspilklub A/S i perioden 1. januar -
31. marts 2007 blev et underskud på kr. 8,3 mio. 

-	Resultatet er i overensstemmelse med selskabets forventninger. 

-	Eksklusive nettoindtægter fra salg af spillere er resultatet kr. 3,3 mio.
dår-ligere end resultatet for tilsvarende periode af 2006. 

-	Den negative udvikling kan primært henføres til den planlagte udvikling af
nye aktiviteter i AaB College, AaB Konference og Sport Nord A/S. 

-	Den forretningsmæssige udvikling har genereret en omsætningsfremgang på ca.
25% før indregning af transferindtægter. 

-	I marts måned 2007 indgik AaB med virkning fra den 1. januar 2007 aftale om
køb af 50% af aktierne i Sport Nord A/S, der driver 8 sports- og tøjbu-tikker i
det nordjyske. 

-	Forsikringssagerne vedrørende Frank Strandli og Lars Thomsen er afslut-tet
ved forlig i begyndelsen af 2007. Forsikringssummen på ca. kr. 10 mio. er
modtaget i februar 2007. 

-	Sportsligt har 1. kvartal sikret koncernen sølvmedaljer i ishockey, og en
fortsat placering i toppen af superligaen i fodbold, således at årets
mål-sætning fortsat kan realiseres. 

-	For år 2007 forventes fortsat et overskud før skat i niveauet kr. 20 mio.  

-	Egenkapitalen andrager pr. 31. marts 2007 kr. 126,3 mio.


Med venlig hilsen
AALBORG BOLDSPILKLUB A/S

Per Søndergaard Pedersen
Bestyrelsesformand 
Ledelsesberetning og kommentarer:

Aalborg Boldspilklub A/S har i perioden 1. januar - 31. marts 2007 realiseret
et underskud på kr. 8,3 mio. før skat - kr. 10,9 mio. dårligere end til
tilsvarende perio-de af 2006. 

Resultatet for 1. kvartal 2007 er som forventet. Ses bort fra nettoindtægten
efter afskrivninger på salg af spillere på kr. 7,7 mio. i 2006 og kr. 0,1 mio.
i 2007 er den negative resultatudvikling på kr. 3,3 mio. En udvikling som
primært kan henføres til den planlagte indkøring af de nye aktiviteter i AaB
College, AaB Konference og Sport Nord A/S. 

De samlede indtægter i 1. kvartal 2007 er realiseret med kr. 22,2. mio.
Eksklusiv indtægter på salg af spillere er kvartalets omsætning på kr. 22,0
mio., hvilket er en stigning på kr. 4,6 mio. i forhold til samme periode af
2006. 

Den 9. marts 2007 afsluttede AaB en tilfredsstillende due diligence og indgik
ende-lig aftale om køb af 50% af aktierne i selskabet Sport Nord A/S med
virkning fra 1. januar 2007. 

Sport Nord A/S driver fem Sportmasterbutikker i Nordjylland, hvoraf to er
placeret i Aalborg, en i Brønderslev, en i Frederikshavn og en i Skagen.
Endvidere drives en såkaldt outlet butik og en Deres butik i Frederikshavn.
AaB's nuværende forretnin-ger AaB Sport & Fashion og AaB Profil er som et led i
aftalen overdraget til Sport Nord A/S. 

Behandlingen af forsikringssagerne vedrørende Frank Strandli og Lars Thomsen er
afsluttet ved forlig i begyndelsen af 2007. Forsikringssummen på ca. kr. 10
mio. er modtaget i februar 2007. 


AaB Fodbold:
AaB er aktuelt placeret som nr. 4, og den sportslige målsætning om en
slutplace-ring i minimum top 4 er således inden for rækkevidde. 

AaB Fodbold har i 1. kvartal 2007 et underskud på kr. 3,4 mio. før skat mod et
overskud på kr. 4,9 mio. i 1. kvartal 2006 - en negativ udvikling, som primært
kan henføres til indtægt fra salg af spillere opnået i 2006. 


AaB Håndbold:
AaB Håndbold opnåede en placering som nr. 6 i ligaen i den forgangne sæson.

Efter nogle sæsoner med placeringer i midten af ligaen vil ledelsen igangsætte
en række tiltag med henblik op at løfte niveauet til en placering i toppen.
Ansættelsen af Joachim Boldsen og andre nye spillere vil sammen med bedre
sportslige resul-tater gøre holdets kampe mere attraktive, og hjemmekampene
flyttes som en kon-sekvens heraf til Gigantium i kommende sæson. 

AaB Håndbold har realiseret et underskud i 1. kvartal 2007 på ca. kr. 1 mio.
før skat mod et underskud på kr. 0,5 mio. i tilsvarende periode af 2006. 





AaB Ishockey:
AaB Ishockey fik - for 4. år i træk - sølvmedaljer i ligaen. Selv om guldet
igen gik holdet forbi, så har AaB Ishockey sportsligt været en stor succes. 

De gode sportslige præstationer blev manifesteret i februar 2007 med erobringen
af årets pokaltitel. 

Det har ikke hidtil været muligt at udnytte den sportslige succes til at opnå
til-strækkelige indtægter og dermed tilfredsstillende økonomiske resultater,
idet ka-paciteten i den gamle skøjtehal var for lille. 

Med den nye Gigantium Isarena - Danmarks største med plads til 5.000 tilskuere
- som blev indviet ultimo februar 2007, er de forretningsmæssige muligheder
ble-vet væsentligt forbedret. De afviklede kampe i slutspillet har næsten alle
været udsolgt, og afviklingen er forløbet meget tilfredsstillende. 

Økonomisk har AaB Ishockey realiseret et nulresultat i 1. kvartal af 2007 mod
et underskud før skat på kr. 0,5 mio. i 1. kvartal 2006. 


AaB Basket:
AaB modtog uden forvarsel den 15. marts 2007 meddelelse om, at holdet ville
bli-ve rykket ud af basketligaen til den kommende sæson. 

De gældende regler inden for basket gjorde den sportslige og dermed økonomiske
fremtid så usikker for AaB Basket, at bestyrelsen for AaB besluttede at lukke
bas-ket aktiviteten og overdrage licensen til Aalborg Basketball Klub. 

AaB Basket afvikler driften hurtigst muligt i løbet af 2007. 

AaB Basket har realiseret et underskud på ca. kr. 0,4 før skat i første kvartal
af 2007, hvilket er uændret i forhold til 2006. 


AaB Konference:
Udviklingen af AaB Konferences aktiviteter på Hadsundvej forløber planmæssigt.
Integrationen med selskabets øvrige aktiviteter ved Aalborg Stadion er forløbet
godt, og der fokuseres fremdeles på en øget indsats på salg og markedsføring. 

Resultatet i 1. kvartal 2007 blev et underskud før skat på kr. 1,4 mio., hvoraf
kr. 0,6 mio. kan henføres til indkøring af nye aktiviteter. I tilsvarende
periode af 2006 blev resultatet et underskud på kr. 0,5 mio. 


AaB College:
De første ca. 80 elever startede på AaB College i begyndelsen af august 2006 i
midlertidige faciliteter hos AaB Konference. 

Ombygningen af AaB Colleges kommende faciliteter på Hadsundvej er i fuld gang,
og der forventes små 200 elever til det kommende skoleår 2007 / 08. 

Fra 2008 forventes positive resultater fra driften af AaB College.

AaB College har i overensstemmelse med det forventede realiseret et underskud
på ca. kr. 0,9 før skat i første kvartal af 2007. 


Associerede virksomheder.
AaB's resultatandel fra de associerede selskaber 9000 Lux A/S og Sport Nord A/S
blev for de første 3 måneder af 2007 et underskud på kr. 1,1 mio. 

Underskuddet hidrører primært fra sæsonudsving omkring aktiviteterne i Sport
Nord A/S. 

For hele 2007 forventes et positivt resultatbidrag fra de associerede
aktiviteter. 


Hændelser efter regnskabsperiodens udløb:
AaB offentliggjorde den 16. april 2007, at AaB's bestyrelse og adm. direktør
Peter Hinrup i fællesskab har besluttet, at Peter Hinrup skulle fratræde som
administre-rende direktør i selskabet. 
 
Parterne har fundet beslutningen nødvendig af hensyn til begge parters
interesser. 
Peter Hinrup har efterfølgende afviklet sine opgaver i selskabet og er fratrådt.
 

Forventninger til 2007
I 2007 forventes fortsat et overskud før skat i niveauet kr. 20 mio.

Den væsentligste betingelse til opnåelsen af dette overskud er, at der som
forven-tet realiseres en gevinst på salget af bygningerne i etape 2 på
Hadsundvej, der fra 1. august 2007 huser AaB College. 

Selvom koncernen gennem de senere år har spredt sine aktiviteter ud på flere
for-retningsområder, er der fortsat en økonomisk risiko såfremt de sportslige
resulta-ter svigter. 

Anvendt regnskabspraksis:
Delårsrapporten er udarbejdet efter International Financial Reporting Standards
(IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til
delårsrappor-ter for børsnoterede selskaber. 

Delårsrapporten er endvidere aflagt efter en før skat betragtning, hvorfor der
ikke foretages skattemæssige korrektioner i perioden 1. januar - 31. marts
2007, hvil-ket er i overensstemmelse med princippet for samme periode i
foregående år. 

Resultatopgørelse og Balance aflægges i hele tusinde kroner.

Delårsrapporten er ikke revideret af selskabets statsautoriserede revisorer.



Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for
peri-oden 1. januar - 31. marts 2007 for Aalborg Boldspilklub A/S. 

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial
Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til delårs-rapporter for børsnoterede selskaber. 

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at
delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. marts 2007 samt af resultatet af koncernens
aktiviteter for regnskabsperioden 1. janu-ar - 31. marts 2007. 

Aalborg den 27. april 2007


Direktion

Lars Vadsholt Jørgensen
Økonomidirektør



Bestyrelse

Per Søndergaard Pedersen	Eigild Bødker Christensen	
Formand	Næstformand


Ole Mølgaard	Jesper Møller Christensen	


Poul Sørensen 	Finn V. Nielsen


Jørn Simonsen  

RESULTATOPGØRELSE:

	1. kvartal
2007	1. kvartal
2006
Entreindtægter	3.500	2.593
Sponsorer	10.100	9.813
TV og radio rettigheder	1.630	1.399
Præmie og deltagerindtægter	0	0
Spillersalg og leje	225	8.743
Andre indtægter	6.793	3.569
Indtægter i alt	22.248	26.117
Personaleudgifter	15.493	12.280
Andre driftsudgifter	11.000	7.796
Resultat før af- og nedskrivninger (EBITA)	-4.245	6.041
Af- og nedskrivninger	-3.025	-3.219
Resultat før finansielle poster (EBIT)	-7.270	2.822
Resultat af associeret virksomhed	-1.093	103
Finansielle poster	48	-359
Ordinært resultat før skat (EBT)	-8.315	2.566


BALANCE:

Aktiver:	31.03.2007	31.03.2006	31.12.2006
Immaterielle aktiver	9.848	2.835	3.384
Kontraktrettigheder	13.571	9.291	11.543
 Materielle aktiver	40.742	38.521	38.094
Kapitalandele i associeret virksomhed	10.200	4.215	5.043
Udskudt skatteaktiv	6.851	8.200	6.851
Finansielle aktiver i øvrigt	32.399	25.368	32.403
Langfristede aktiver i alt	113.611	88.430	97.318
			
Kortfristede aktiver i øvrigt	82.380	28.447	80.361
Likvide beholdninger	29.126	1.994	44.070
Kortfristede aktiver i alt	111.506	30.441	124.431
Aktiver i alt	225.117	118.871	221.749

Passiver:
			
Aktiekapital	89.456	76.676	89.456
Særlig fond	38.338	0	38.338
Andre reserver	-1.477	-4.959	6.838
Egenkapital i alt	126.317	71.717	134.632
			
Langfristede forpligtelser	11.123	19.148	11.679
Kortfristede forpligtelser	87.677	28.006	75.438
Forpligtelser i alt	98.800	47.154	87.117
Passiver i alt	225.117	118.871	221.749



EGENKAPTALFORKLARING:
			
						
			Aktie-	Særlig	Overført 	I alt
			kapital	Fond	resultat	
						
						
Egenkapital 1. januar 2007	89.456	38.338	6.838	134.632
						
Resultat 1. kvartal 2007	0	0	-8.315	-8.315
						
Egenkapital 31. marts 2007	89.456	38.338	-1.477	126.317



		
	1. kvartal 2007	1. kvartal 2006
		
Indre værdi pr. aktie (DKK)	35,3	35,5
Resultat pr. aktie (EPS) (DKK)	neg.	1,7
Udbytte pr. aktie (DKK)	0	0
Børskurs pr. aktie (DKK)	34,9	38
Overskudsgrad	neg.	10,8%
Gennemsnitligt antal ansatte	109	99

Attachments

microsoft word - aab brsmeddelelse 1 kvt  2007slut.pdf