Formålet med den ekstraordinære generalforsamling var endelig vedtagelse af bestyrelsens forslag til ændring af vedtægterne, der blev vedtaget på foreningernes ordinære generalforsamling torsdag den 29. marts 2007. Forslagene kunne ikke vedtages endeligt på den ordinære generalforsamling, idet den fornødne majoritet ikke var til stede, jf. vedtægternes § 17. Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vedtægtsforslag, hvorfor forslagene herefter er endeligt vedtaget. Vedtægtsændringer skal efterfølgende godkendes af Finanstilsynet, hvorfor de eksisterende vedtægter er gældende indtil Finanstilsynets godkendelse foreligger. Venlig hilsen Nordea Invest Peter Hemme Administrerende direktør