Indberetning i henhold til værdipapirhandelslovens § 29


OMX  Den Nordiske Børs København     Rødovre den 30. april 2007      


CSE3357 - ASGAARD Group A/S. Storaktionærmeddelelse jf. Værdipapirhandelslovens 
§ 29                                                                            

I henhold til Værdipapirhandelslovens § 29, meddeles herved følgende:           

Stensdal Group A/S, der indtil d.d. har ejet 1.169.443 stk. aktier á nom. DKK 10
i ASGAARD Group A/S, svarende til 88,59 % af aktierne og stemmerne i selskabet, 
har d.d. indgået aftale om salg af 103.000 stk. aktier til kurs 300, svarende   
til en købesum på DKK 30.900.000.                                               

Salget er sket til en kreds af primært institutionelle investorer, som et led i 
den igangværende proces, hvor Stensdal Group A/S ejerandel i ASGAARD Group A/S  
søges nedbragt, med henblik på en større løbende omsætning af selskabets aktier.
Salget er tiltrådt af selskabets bestyrelsesformand, idet Stensdal Group A/S er 
nærtstående med selskabets adm. direktør Søren Stensdal.                        

Efter overdragelsen besidder Stensdal Group A/S 1.066.443 stk. aktier i ASGAARD 
Group A/S, svarende til 80,79 % af aktiekapitalen.                              


Venlig hilsen                                                                   
Stensdal Group A/S                                                              



Søren Stensdal

Attachments

storaktionrmeddelelse - stensdal group 300407.pdf